1889-1890-pandemien

1889-1890-pandemien (også kaldet den russiske influenza^[1]) var en pandemi i året 1889 og frem. Traditionelt har årsagen til pandemien væres forklaret med influenzavirus, men nyere forskning tilskriver i stedet pandemien et coronavirus.^[2][3][4]

Epedimien er blandt de 20 mest dødelige epidemier nogensinde.^{[kilde mangler]}

Sygdommen spredte sig i foråret 1889 i Centralasien, men var om sommeren til en vis grad slumrende for så med efteråret at sprede sig hurtigt.^[5] Den geografiske spredning skete med omkring 300 kilometer om ugen. Sygdommen toppede i Sankt Petersborg den 7. december 1889 og britiske byer var ramt kun 6 uger senere,^[6] mens den havde spredt sig til Australien i slutningen af marts 1890.^[7] Den hurtige spredning er forklaret med det udbyggede jernbanenetværk.^[5] Pandemien kom i flere bølger i årene efter 1889. I Storbritannien var anden bølge i foråret 1891 mere dødelig end den første bølge, og tredje bølge i vinteren 1892 ramte ligeledes hårdt.^[8]

For Danmarks vedkommende menes det første tilfælde at stamme fra et skib fra Sankt Petersborg, der kom til København i december 1889. Skibsføreren blev syg og indlagt. Få dage efter kom de første danske tilfælde da seks soldater fra en københavnsk kaserne meldte sig syge.^[2] Den 12. december 1889 kunne Kjøbenhavns Børs-Tidende skrive at "Kjøbenhavns militære Hospitaler er fulde af Patienter".^[9]

Det basale reproduktionstal (kontakttallet) har været estimeret til 2,1 og dødelighedsraten til mellem 0.1% til 0.28%.^[10]

Den aldersbetingede dødelighed var J-formet: børn under 1 år havde en stor dødelighed, personer mellem 1 og 60 år havde en jævn lav dødeligehed, mens dødeligheden for personer over 60 år var særlig stor og blev større jo ældre man var.^[11]

Analyse af det molekylære ur for to grupper af coronavirusser, det menneskelige OC43-virus og koens coronavirus (BCoV), sætter årstallet for den seneste fælles stamfar til 1890.^[3] De belgiske forskere der havde lavet studiet påpegede sammenfaldet i årstal, og mente at det var nærliggende at forklare 1889-1890-pandemien med at et coronavirus havde sprunget fra koen til mennesket omkring det tidspunkt. Tidligere havde analyser udgivet i 1958 givet et vis belæg for at kunne sige at pandemien skyldtes H2N2-influenza-virusset.^[12] H3N8-influenzavirusset har ydermere været hævdet som mulig årsag.^[13]

Pandemien var ikke det eneste alvorlige sygdomsudbrud i perioden. Et epizootisk udbrud af kvægpest hærgede dele af Afrika med store menneskelige omkostninger til følge.^[14] Det menes at en tredjedel af Etiopiens befolkning døde af sult.^[15]

Under COVID-19-pandemien fik 1889-1890-pandemien fornyet fokus. Den danske tv-dokumentar fra 2020 Mysterierne om Danmarks dræbersygdomme, hvor Lone Simonsen og Anders Gorm Pedersen medvirkede, kredsede om coronavirus som forklaring på 1889-1990-pandemien.^[2]

En influenza-pandemi i midten af 1970'erne betegnes også som "russisk influenza".^[16] Sovjetunionen var det første land der rapporterede om udbruddet, og denne pandemi skyldtes H1N1-influenzavirus.^[17]

• CoVid-19, Coronavirus, Minksagen
• Den justinianske pest
• Den Sorte Død
• Den Spanske Syge
• Flokimmunitet
• Human immundefektvirus
• Influenzapandemien 2009
• Immunsystemet
• Pest
• Social distancering
• Svineinfluenza

• F. B. Smith (1. april 1995, april 1995), "The Russian Influenza in the United Kingdom, 1889–1894", Social History of Medicine, 8 (1): 55-73, doi:10.1093/SHM/8.1.55, PMID 11639616 {{citation}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp), Wikidata Q30328988
• Mark Honigsbaum (9. juni 2010), "The Great Dread: Cultural and Psychological Impacts and Responses to the 'Russian' Influenza in the United Kingdom, 1889-1893", Social History of Medicine, 23 (2): 299-319, doi:10.1093/SHM/HKQ011, Wikidata Q98343179
• L Skog; H Hauska; A Linde (4. december 2008), "The Russian influenza in Sweden in 1889-90: an example of Geographic Information System analysis", Eurosurveillance, 13 (49): 1-12, PMID 19081003, Wikidata Q47633118