ʻOumuamua (udtale?; formelt navngivet 1I/ʻOumuamua; tidligere C/2017 U1 (PANSTARRS) og A/2017 U1) er et interstellart objekt, som passerer gennem Solsystemet. ʻOumuamua blev opdaget med en markant hyperbolsk bane af Robert Weryk den 19. oktober 2017 med observationer lavet af Pan-STARRS-teleskopet,[10] da objektet var 0,2 AU (30.000.000 km) fra Jorden. I begyndelsen troede man, at den var en komet, men den blev omklassificeret til et interstellart objekt en uge senere. Det er stadig (2018) uafklaret hvad ʻOumuamua er.[11] ʻOumuamua er den første af en ny klasse kaldet hyperbolske interstellare objekter.[12] Som en konsekvens af dens markante hyperbolske bane, vil den rejse ud af Solsystemet om ca. 20.000 år.
Baseret på en 29-dags observationsbue er ʻOumuamua's baneexcentricitet 1,20. Det er den højeste baneexcentricitet af alle observerede Solsystemsobjekter.[12][13] Den tidligere rekord var C/1980 E1 med en outbound-baneexcentricitet på 1,057.[14][15][n 2] ʻOumuamua's høje inbound og outbound baneexcentricitet indikerer, at den ikke har været gravitationelt bundet til Solsystemet, og at den er et interstellart objekt grundet dens høje indkommende hastighed. ʻOumuamua har en banehældning på 123° i forhold til ekliptika,[n 3]
og havde en banehastighed på 26,33 km/s relativ til Solen, da den var i interstellart rum, hvilket toppede med 87,71 km/s ved perihelion.[13][n 4]
Baseret på baneberegningerne ser det ud til, at Oumuamua kommer fra samme retning, som vi i dag iagttager stjernenVega i stjernebilledet Lyren. Men afstanden derud, og til trods for objektets høje hastighed, så har Vega dog ikke været dér for ca. 300.000 år siden ʻOumuamua har muligvis strejfet omkring i Mælkevejen i lang tid, inden at den tilfældigvis rammer vores solsystem.[16]
Noter
^Objekter med hyperboliske baner har negativ halve storakse, hvilket giver dem en positiv baneenergi.
^ I modsætning til 1I/ʻOumuamua har C/1980 E1 fået sin høje baneexcentricitet grundet en gravity-assist-passage tæt på Jupiter. C/1980 E1 inbound-baneexcentricitet var <1.
^Relativt i forhold til Solsystemets ekliptika plan. Tallet er større end 90, hvilket indikerer at dens bane er i modsat retning af planeternes med en inklination på omkring 60 grader.
^"MPEC 2017-U183: A/2017 U1". Minor Planet Center. International Astronomical Union. 25. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 26. oktober 2017. Hentet 25. oktober 2017. (AK17U010)
^ abcdefgBannister, M. T.; Schwamb, M. E. (2017). "Col-OSSOS: Colors of the Interstellar Planetesimal 1I/2017 U1 in Context with the Solar System". Submitted to ApJL: 9. arXiv:1711.06214.
^Bolin, B. T. (2017). "APO Time Resolved Color Photometry of Highly-Elongated Interstellar Object 1I/ʻOumuamua". Submitted to AJ: 11. arXiv:1711.04927.
^21. okt 2018, ing.dk: Ny teori: Var cigarformet objekt i solsystemet en gravsten fra en død stjerne?Arkiveret 21. oktober 2018 hos Wayback Machine Citat: "...Det er ikke uinteressant at vide, om objektet ’Oumuamua var en komet eller asteroide. Måske var det en gravsten fra en død stjerne...Nu troede vi lige, der var opstået enighed om, at 'Oumuamua - et underligt cigarformet objekt, der tog en smuttur til Solsystemet fra det interstellare rum i 2017, var en komet...Kendetegnet for en komet, der kommer tæt forbi Solen, er, at der grundet opvarmningen sker af afgasning, som danner en karakteristisk komethale af gas og støv. 'Oumuamua havde ingen synlig hale...Men målinger viser, at 'Oumuamuas rotation var meget stabil, og dermed ryger afgasningsteorien efter hans mening..."
Andreas M. Hein, Nikolaos Perakis, Kelvin F. Long, Adam Crowl, Marshall Eubanks, Robert G. Kennedy III, Richard Osborne. Project Lyra: Sending a Spacecraft to 1I/ʻOumuamua (former A/2017 U1), the Interstellar Asteroid https://arxiv.org/abs/1711.03155Arkiveret 23. november 2017 hos Wayback Machine