Allimex
Allimex (Allimex Industrial Supplies ApS[1]) var en dansk virksomhed, der ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) var involveret i illegal eksport til Østblokken under Den kolde krig.[2]
Firmaet havde til huse i A.L. Casses gamle villa (tegnet af J.D. Herholdt) på Carit Etlars Vej på Frederiksberg.[3] Det havde filialer i Schweiz, Liechtenstein og DDR.[2] Firmaets ejere var Niels Erik Rasmussen og den østrigske Michael Grossauer. Grossauer var gift med den danske kvinde Birgit Grossauer (født Jørgensen).[4] Før firmaet blev grundlagt i 1973 havde Michael Grossauer været ansat hos Radiometer og derigennem fået kontakter i Østeuropa.[5]
PET begyndte i slutningen af 1976 at efterforske Grossauer. De fandt at Allimex-koncernen leverede elektronisk udstyr til Østblokken, blandt andet 32 overvågningskameraer og 750 små mikrofoner indbygget i slipsenåle. En af firmaets ansatte havde forbindelse til efterretningsofficerer i GRU og Stasi. Den ansatte, en dansk svagstrømsingeniør, blev afhørt i 1987 af PET. Han oplyste da, at han "ikke havde fortaget sig noget ulovligt", og at firmaet også havde eksporteret porcelæn og pornofilm samt plader til DDR.[2]
Grossauer og den danske direktør afviklede Allimex med den danske direktør i begyndelsen af 1980'erne og emigrerede til Schweiz,[2] hvor han købte en stor ejendom i Zug.[5] I Schweiz fortsatte Grossauer kontakten til Stasi og grundlagde firmaet Asada efter Allimex var kommet under den amerikanske efterretningstjenestes mistanke for at omgå eksportbestemmelserne.[3] Allimex' eksport til Østtyskland var vigtig. I 1986 medførte øget vestlig kontrol, at Allimex blev uvillig til at eksportere brom-beriget silicium, hvilket øjeblikkeligt truede produktionen på Carl Zeiss fabrikken i Jena.[6]
Efter Berlinmurens fald fik PET adgang til Stasi-arkiverne, hvor de fandt bevis for, at en af Allimex-direktørene var Stasi-agent ("Inoffizielle Mitarbeiter") under kodenavnet "Nielsson". Foruden involveringen i embargobrudet leverede "Nielsson" information til Stasi om økonomiske forhold i Schweiz. Frederiksberg kriminalpoliti udfærdigede et anklageskrift, som blev sendt til Statsadvokaten. Af ukendte årsager strandede sagen hos Rigsadvokaten/Justitsministeriet.[2][7][8]
Da lokale aviser i 1991 begyndte at skrive om Grossauers virksomhed, makulerede Grossauer dokumenter og rejste fra Zug til Mallorca.[5] Da BT opsporede Michael Grossauer, kunne de i januar 2013 rapportere, at han boede i stor luksus i området Vileta nær Palma på Mallorca.[9]
Se også
Henvisninger
- ^ Export Directory of Denmark
- ^ a b c d e Hans Davidsen-Nielsen (2006). En højere sags tjeneste - PET under den kolde krig. Politikens Forlag. ISBN 978-87-567-7071-2. siderne 203–204
- ^ a b Morten Mærsk og Simon Andersen (6. januar 2013). "Allimex - i DDRs tjeneste". BT.
- ^ Morten Mærsk og Simon Andersen (6. januar 2013). "Afsløring: Dansker tjente fedt på forbudt handel med DDR". BT.
- ^ a b c Morten Mærsk og Simon Andersen (6. januar 2013). "Forræderiet". BT.
- ^ Kristie Macrakis, Thomas Wegener Friis, Helmut Müller-Enbergs (redaktører) (2009). East German Foreign Intelligence: Myth, Reality and Controversy. Routledge. ISBN 978-0415664592.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) Kapitlet East German espionage in Denmark. - ^ Thomas Wegener Friis (2009). "En blomst fra Rosentræet" (PDF). Arbejdehistorie (1).
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Danmark under den Kolde krig (PDF). Vol. 2. Dansk Institut for Internationale Studier. 2005. ISBN 87-7605-093-9.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) Kapitel 48: Teknisk-videnskabelig efterretningsvirksomhed. - ^ "Afsløret". BT. 6. januar 2013.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









