Almindelig søpryd
Almindelig søpryd (Baldellia ranunculoides) er en blomstrende plante i skebladfamilien (Alismataceae. BeskrivelseAlmindelig søpryd er en vandplante med oprejste blomstrende stængler, der stiger op til 10 centimeter over vandoverfladen.[3] Hver blomsterstilk bærer en eller to skærme med op til fem blomster hver, men ofte kun en enkelt blomst. Hver blomst er 10-15 mm i diameter og har tre kronblade.[3] Når den ikke er i blomst, kan B. ranunculoides forveksles med den mindre kærranunkel (Ranunculus flammula), der vokser på lignende steder. [3] Planten kan, selv om dens blomster besøges af insekter, selvbestøves ved at blosterbladene efter kun én dags blomstring ruller sig ind, mens der endnu er pollen i støvknapperne. Der forekommer også vegetativ formering fra knopper i bladhjørner.[4] UdbredelseAlmindelig søpryd findes langs Atlanterhavet og den baltiske kyst i det vestlige og nordlige Europa, og langs Middelhavets kyster i det sydlige Europa, Tyrkiet og Nordafrika.[5][6][7] Den er for nylig fundet i det østlige Newfoundland, Bristols Hope barachois, Avalon-halvøen, det eneste sted i Nordamerika. Den kan være blevet indført med en vandflyver. [8]. I Danmark er den i tilbagegang, og er regnet som en truet art på den danske rødliste.[4] Kilder og henvisninger
|