Amanda Poulsen
Amanda Poulsen (født 16. marts 1999 i Gilleleje) er en cykelrytter fra Danmark, der kører for Praties Cycling Team. Indtil sommeren 2018 spillede hun fodbold for Skjold Birkerøds elitehold. KarriereFodboldPoulsen spillede for Skjold Birkerød. Her var hun angriber, og var med holdet i landets næstbedste række, 1. division. I futsal var hun i 2018 med til at vinde sølvmedaljer ved danmarksmesterskaberne. I sommeren 2018 flyttede hun til den amerikanske delstat Illinois for at studere på Eastern Illinois University, og samtidig spille for universitetets collegehold Eastern Illinois Panthers.[1][2] LandevejscyklingI starten af 2020 flyttede Amanda Poulsen til Sydney i Australien. Et halvt år efter fik hun sin første cykel, og fik job i en cykelforretning. I april 2023 kørte hun sit første officielle cykelløb. Efter endnu et par løb, deltog hun i de australske statsmesterskaber. Her vandt hun med fem minutters forspring til de nærmeste forfølgere, efter hun havde været alene i udbrud i de 60 km ud af løbets samlede distance på 90 km. Ved Tour of Tasmania spurgte det nystartede UCI-kontinentalhold Team BridgeLane Women, om hun ville repræsentere dem ved løbet. Nogle uger efter løbet forhandlede BridgeLane og Poulsen om en kontrakt for 2024. Dette endte med at hun i 2024-sæsonen blev holdets eneste ikke-australier.[3][4] PrivatAmanda Poulsen er datter af Ulla og Mikkjal Poulsen. Faren der er fra Færøerne, er uddannet skibskaptajn, og har arbejdet i shippingindustrien flere steder i verden. På grund af farens arbejde har Amanda Poulsen siden hun var seks år gammel boet og gået i skole i blandt andet Sydkorea, Thailand og Singapore. Fra 2016 til 2018 boede hun på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole, da forældrene var udstationeret i Letland.[1][4] Referencer
Eksterne henvisninger
|