Anti-inflammatorisk
Et antiinflammatorisk lægemiddel (eller medikament) betegner enhver form for lægemiddel, substans eller mekanisme, som reducerer inflammation og har en hæmmende virkning på inflammatoriske og reumatiske lidelser (også kendt som antireumatika). Dette sker ved at dæmpe kroppens naturlige inflammatoriske respons, herunder rødme, hævelse, feber, smerte og tab af funktion. Midlerne virker ved at hæmme produktionen eller virkningen af inflammatoriske mediatorer såsom cytokiner, histaminer og prostaglandiner.[1] Ved netop at hæmme disse underliggende inflammationsmekanismer reducerer præparaterne smerte, hvilket adskiller dem markant fra opioider, som i stedet påvirker centralnervesystemet til at blokere for smertesignalerne.[2]
Almindelige antiinflammatoriske lægemidler inddeles overordnet i flere grupper. Disse omfatter antileukotriener, monoklonale antistoffer, kortikosteroider (midler med glukokortikoid effekt, også kaldet steroider) samt de non-steroide antiinflammatoriske midler, der forkortes NSAID (fra engelsk: nonsteroidal antiinflammatory drug).[3] Denne sidstnævnte gruppe af lægemidler omfatter blandt andet acetylsalicylsyre (ASA) samt talrige nyere præparater som ibuprofen og naproxen.[1]
NSAID-præparater virker specifikt ved at hæmme prostaglandinsyntesen og har derved både en analgetisk (smertestillende) og en febernedsættende effekt, hvorfor de hyppigt anvendes til symptomatisk smertebehandling ved eksempelvis dysmenorré under menstruationen. Herudover nedsætter NSAID-præparater trombocytternes aggregationsevne og fungerer derved tillige som trombocytfunktionshæmmende midler. Det er netop denne antitrombotiske effekt, der gør ASA til hovedmidlet som profylakse mod tromboser, og stoffet gives derfor rutinemæssigt ved tilstande som cerebral iskæmi og stabil angina pectoris samt i forløbet efter koronar bypass og koronarokklusion.[1]
Se også
Referencer
- ^ a b c Levin, Klaus; Nørgaard, Jan Rytter (2015). "antiinflammatorisk lægemiddel". I Toft, Martin (red.). Medicinske fagudtryk: en klinisk ordbog med kommentarer (4 udgave). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s. 55. ISBN 9788717042056. OCLC 901512451.
- ^ Vella-Brincat, Jane; Macleod, A. D. (2007). "Adverse effects of opioids on the central nervous systems of palliative care patients". Journal of Pain & Palliative Care Pharmacotherapy. 21 (1): 15-25. ISSN 1536-0539. PMID 17430825.
- ^ Ghlichloo I, Gerriets V (1. maj 2023). "Nonsteroidal Anti-Inflammatory Drugs (NSAIDs)". StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing. PMID 31613522. Hentet 25. maj 2025 – via US National Library of Medicine.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
