Apollo 15
Apollo 15 var den niende bemandede mission i Apollo-programmet og den fjerde månelanding. Det var den første J-klasse mission, og for første gang blev der medbragt en månebil. HøjdepunkterDe første månelandingsfartøjer havde primært fokuseret på selve det at lande på Månen, og der havde ikke været meget plads til videnskabeligt udstyr. Det blev der rettet op på med den nye type månelandingsfartøj. Landingsstedet var mere kuperet end tidligere, et lille plateau afgrænset på den ene side af Hadley-rillen og omgivet af bjerge. Det forbedrede landingsfartøj muliggjorde et længere ophold på overfladen, og månebilen gav mulighed for at dække et større område. Der var også mulighed for at bringe en større last af måneprøver med tilbage til Jorden. På den anden månevandring blev der ved foden af Apenninerbjergene fundet den såkaldte Genesis Rock (Skabelsesstenen), der med en alder på 4 milliarder år var den ældste fundne månesten. Fra kredsløbet om Månen blev der også foretaget observationer, idet en sektion i servicemodulet var blevet fyldt med videnskabelige instrumenter. En filmbeholder, med detaljerede billeder af måneoverfladen, blev hentet ind i kommandosektionen af Alfred Worden under en 39 minutter og 7 sekunder lang rumvandring på vej tilbage mod Jorden. Kaptajnen David Scott lod en geologhammer og en falkefjer falde samtidigt på Månens overflade og beviste Galileis faldlove i praksis. Den ene af de tre faldskærme foldede sig ikke ud på hjemturen. Endeavour landede lidt hårdere end normalt. Kommandomodulet er udstillet på Wright-Patterson Air Force Base, Dayton, Ohio og månelandingsfartøjet styrtede ned på Månen den 3. august 1971 på 26,36 N, 0,25 Ø. Missionen i tal
Besætning
KaldenavneKommandomodul: Endeavor Galleri
Eksterne henvisninger
|