Opførsel af anlægget var et nationalt anliggende, med Kronprins Salman bin Hamad bin Isa Al Khalifa i spidsen. Bahrain havde lavet en mangeårig aftale med Formel 1-chef Bernie Ecclestone, om at landet skulle være vært for et årligt Formel 1 Grand Prix, med start i 2004. Det ville blive det første nogensinde i Mellemøsten.
Den tyske banearkitekt Hermann Tilke tegnede anlæggets design, der kom til at indeholde seks forskellige bane layouts. Første spadestik blev taget i december 2002. Banen skulle i starten af april 2004 ligge asfalt til det første F1 Grand Prix, men man søgte om at udsætte eller aflyse, da arrangørerne ikke troede på at opførslen af anlægget kunne stå færdigt til tiden. Ansøgningen blev afvist af Bernie Ecclestone, og 4. april kunne tyske Michael Schumacher vinde det første Formel 1-løb i Mellemøsten. Schumachers banerekord fra det år er stadigvæk ikke slået, da ingen har kørt de 5,412 km hurtigere end 1:30.252 minut.
Politisk uro og aflysning
Starten ved Bahrains Grand Prix 2012.
I 2011 blev årets F1 Grand Prix aflyst, da der var store politiske uroligheder i Bahrain. Løbet skulle køres 13. marts, og var planlagt til at åbne 2011-sæsonen.[1] Året efter var der fortsat store uroligheder i landet, og flere Formel 1-teams forlangte at Fédération Internationale de l'Automobile (FIA) skulle aflyse løbet, da landet ikke overholdte menneskerettighederne, og at løbsarrangør Salman bin Hamad bin Isa Al Khalifa var en del af skylden, da han var chef for oliestatens væbnede styrker.[2] Løbet blev dog gennemført som planlagt, med Sebastian Vettel som senere vinder.
Banedesign
Bahrain International Circuit har seks forskellige layouts af baner.
"Endurance Circuit". Brugt til F1 i 2010
Flad ovalbane
"Grand Prix Circuit". Brugt af F1 fra 2004–2009, og igen fra 2012.
