Share to:

Balistær

Balistær
Bevaringsstatus

Kritisk truet  (IUCN 3.1)[1]
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseAves (Fugle)
OrdenPasseriformes
(Spurvefugle)
FamilieSturnidae (Stære)
SlægtLeucopsar
ArtL. rothschildi
Videnskabeligt artsnavn
Leucopsar rothschildi
Stresemann, 1912
Hjælp til læsning af taksobokse

Balistær (Leucopsar rothschildi) er en stæreart som er endemisk til den indonesiske ø Bali. Fuglen er udrydningstruet på grund af indfangning til brug som burfugl, og der er iværksat et avlsprogram med udsætninger for at øge bestanden.

Beskrivelse og levevis

Hovedet med det blå område ved øjet

Balistæren bliver 23-25 cm lang. Den er hvid med sorte spidser på vinger og hale, og et lyseblåt, nøgent område ved øjnene.[2]

Balistær med oprejst fjertop

Den kan rejse fjerene på toppen af hovedet ved kurtisering og når hannen synger. De danner par og har territorier[2] i yngletiden som normalt er oktober-november.[1] De yngler i åbne krat, træ- og palme-savanner og tilstødende fugtige skove under 175 meters højde.[1] Hunnen lægger 1-5 æg som udruges i 14 dage.[2]

Uden for yngletiden danner de små flokke[2] i åbne skovkanter og oversvømmet savanne.[1] Tidligere har de også forekommet og ynglet i kokosplantager nær landsbyer.[1]

De fouragerer parvist, kosten er frugter og smådyr. Fuglen bliver 10-20 år gammel.[2]

Udbredelse

Balistæren findes oprindeligt udelukkende på det nordvestlige Bali. Ulovlig indfangning havde reduceret antallet af vildtlevende balistære til anslået ca. 15 fugle i 1990, hvor man ved udsættelse af fugle avlet i fangenskab øgede antallet til omkring 30-35.[1]

To ungfugle

Men antallet af vildtlevende balistære faldt igen til 6 fugle i 2001. Gentagne udsættelser øgede bestanden i Vestbalis Nationalpark til 24 i 2005 og omkring 50 i 2008. Det er imidlertid usikkert hvor mange af de udsatte fugle som yngler.[1]

Der er også introduceret en ny bestand af balistære på Nusa Penida, en mindre ø ud for Balis kyst uden for stærenes oprindelige udbredelsesområde. Bestanden her synes at have tilpasset sig omgivelserne og er begyndt at yngle. I 2009 var der 65 udvoksede balistære og 62 unger på Nusa Penida.[1]

Det anslås at der findes omkring 1.000 balistære i fangenskab.[1]

Trusler

Indonesisk 200 rupiah-mønt med balistær
2500 rupiah-frimærke med balistær og træet Dysoxylum densiflorum

Nedgangen i bestanden skyldes primært ulovlig indfangen af balistære til brug som burfugle. I midten af 1990'erne var sortbørsprisen for balistære omkring 2.000 US-dollars. I 1999 røvede en væbnet bande de fleste af 39 balistære som var klar til udsætning i Vestbalis Nationalpark. Indfangning menes også at være sket i den nyudsatte bestand på Nusa Penida.[1]

Problemerne forstærkes af tab af levesteder, genetisk erosion, konkurrence fra andre arter, rovdyr og sygdomme.[1]

Referencer

  1. ^ a b c d e f g h i j k BirdLife International 2013. Leucopsar rothschildi. The IUCN Red List of Threatened Species. Version 2014.2 Hentet 21. august 2014
  2. ^ a b c d e "Balistær". København Zoo. Arkiveret fra originalen 24. december 2014. Hentet 21. august 2014.

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya