Basketballklubben BMS
| Denne artikel eller sektion om sport er forældet eller ikke opdateret. Se artiklens diskussionsside eller historik.
2008/2009 er et stykke tid siden.. |
For alternative betydninger, se BMS.
| BMS | |||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Grundlagt | 1972 | ||||||||||||||||||||
| Spillested | Rosenlundskolen | ||||||||||||||||||||
| Formand | Michael Viehweg | ||||||||||||||||||||
| Hjemmeside | http://bmsherlev.dk/ | ||||||||||||||||||||
| Spilledragter | |||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||
Basketballklubben BMS eller bare BMS, er en basketballklub i lokalområdet Ballerup-Måløv-Skovlunde, deraf navnet. BMS spiller sine hjemmekampe og træner på Rosenlundskolen i Skovlunde, i Ballerup Super Arena eller i Højagerhallen i Ballerup. BMS blev stiftet i 1972 og har vundet danmarksmesterskaber for både herrer og damer (damerne i samarbejde med Herlev). BMS har i flere omgange arbejdet sammen med naboklubben Herlev Basketball Klub og har bl.a. i sæsonen 2008/2009 et fælles 1. divisionshold for damer, hvor målsætningen var at rykke op i den øverste række, Dameligaen[1].
Klubbens historie
Klubben blev stiftet i 1972 og vandt sin første titel, da herrerne vandt Landspokalturneringen i 1981. BMS blev efterfølgende det første danske hold, som gik videre i en af de europæiske klubturneringer, da de kvalificerede sig til 2. runde i Europa Cup'en for pokalvindere, hvor modstanderen var de regerende verdensmestre for klubhold, Real Madrid. Foran en fyldt KB Hal blev det til en basketlektion og et nederlag på 84-135, mens det i returkampen blev 132-65 til Real Madrid[2].
Første danmarksmesterskab
I 1982 vandt herrerne det første danmarksmesterskab til klubben i den første sæson, hvor man havde amerikaneren Otis Loyd tilknyttet. I samme sæson blev det til pokalmesterskaber til både damer og herrer.
Fem DM-guld på fem år
Med point guarden Henrik Norre Nielsen som den helt store profil vandt BMS fem danske mesterskaber i træk i årene 1986-1990. I samme periode havde man også en de bedste udenlandske spillere i dansk basketball nogensinde, Ken Smith, og på sidelinjen havde man fra sæsonen 1987/88 den karismatiske coach Ed Visscher.
I 1993 slog interne og økonomiske problemer igennem på elitesiden, hvor damerne røg ud af den bedste række[2]. I de følgende år var det småt med resultaterne.
I 1998 indgik BMS et elitesamarbejde med naboerne fra Herlev Basketball Klub, Herlev/BMS el. BMS/Herlev, et samarbejde der førte til et pokalmesterskab for dameholdet i 2000.
BF Copenhagen
I sommeren 2002 indgik Herlev/BMS et samarbejde med en anden eliteoverbygning, Værløse/Farum (Værløse Basketball Klub og Farum Basketball Klub), som havde vundet pokaltitlen for herrer året inden og DM samme år. Herlev/BMS' damehold vandt DM i 2002. Yderligere to klubber, Alba fra Allerød og Skjold Birkerød, kom med i samarbejdet, som fik navnet BF Copenhagen. Det blev til pokalmesterskaber og DM for både herrer og damer i sæsonen 2002/2003, men i oktober 2003 gik BF Copenhagen konkurs efter en bedragerisag og blev trukket fra danmarksturneringen og de europæiske turneringer. Dermed måtte BMS og de øvrige klubber starte forfra i de sekundære divisioner. Sæsonen 2003/2004 spillede BMS' herrer i 3. Division Øst og damerne i 2. Division Øst.
Klubbens resultater
Herrer
- 6 DM-guld
- 6 pokalmesterskaber
Damer
- 1 DM-guld (Herlev/BMS)
- 3 pokalmesterskaber (heraf 1 med Herlev/BMS)
Eksterne henvisninger
Noter
- ^ http://www.bmsbasket.dk/?cat=49 Meddelelse om samarbejde mellem BMS og Herlev på BMS' hjemmeside
- ^ a b http://www.bmsbasket.dk/?page_id=41 BMS' Historie
| Spire Denne artikel om sport er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









