Share to:

Bechdel-test

Bechdel-testen (engelsk: Bechdel test, Bechdel rule) er en kvantitativ test til vurdering af kvinders repræsentation i værker med dialog, såsom film, skuespil og romaner. En film eller andet værk består Bechdel-testen, hvis to kvinder eller kvindelige karakterer taler sammen om noget andet end mænd. Nogle gange tilføjes det, at de to kvinder skal være navngivet. Mange værker i samtidens fin- og populærkultur består ikke testen.

Oprindelse

Alison Bechdel i 2012

Testen er opkaldt efter den amerikanske tegneserietegner, Alison Bechdel, der introducerede den i sin tegneseriestribe, Dykes to Watch Out For,[1] hvor den var møntet på film.

For at et værk kan bestå testen, skal det opfylde tre betingelser:

  1. Der skal være mindst to (navngivne) kvinder
  2. De skal tale med hinanden
  3. De skal tale om andet end mænd.

Tilsvarende kan man tale om den omvendte Bechdel-test, hvor der skal være mindst to navngivne mænd, der skal tale med hinanden om andet end kvinder.

Anvendelse

Bechdel-testen er brugt til at undersøge og kvantificere den ulige repræsentation som kvinder modtager på film. For eksempel bestod 13 ud af 2013's 19 danske film ikke testen, mens blot 1 ikke bestod den omvendte test.[2] I 2013 begyndte 4 svenske biografer at mærke film på baggrund af Bechdel-testen.[3] Webstedet http://bechdeltest.com indeholder en oversigt over film og hvordan de scorer på Bechdel-kriterierne. Statistik på filmene i deres database viser at omkring 56% af filmene opfylder alle tre kriterier.[4] Et studie af sammenhængen mellem Bechdel-dataene og filmenes indtjening viser, at film, der består Bechdel-testen, er associeret med større indtjening per udgift på det nordamerikanske marked.[5]

Kilder

  1. ^ Anders Haahr Rasmussen (27. februar 2012). "Kan kvinder snakke om andet end mænd?". Information.
  2. ^ Katrine Hornstrup Yde (31. december 2013). "Dansk film dumper i mangfoldighed". Information.
  3. ^ Jenny Eriksson , Lars Brundin (16. november 2013). "A-märkt film får ris och ros". Sydsvenskan. Arkiveret fra originalen 22. januar 2014. Hentet 26. januar 2014.
  4. ^ Stats and graphs - Bechdel Test Movie List
  5. ^ Walt Hickey (1. april 2014). "The Dollar-And-Cents Case Against Hollywood's Exclusion of Women". FiveThirtyEightLife. Arkiveret fra originalen 8. april 2014. Hentet 5. april 2014.

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya