Bent Hansen (regionsrådsformand)
Bent Hansen (født 6. november 1948 i Them) er cand.mag., tidligere formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Midtjylland, valgt for Socialdemokraterne. Baggrund og karriereBent Hansen er søn af banearbejder Åge Hansen og stationsbestyrer Nicoline Hansen i Them. Han er far til Pernille Blach Hansen, tidligere folketingsmedlem for Socialdemokraterne. Bent Hansen blev uddannet cand.mag. i samfundsfag og historie fra Aarhus Universitet i 1976, hvor han var undervisningsassistent fra 1977-1978. Fra 1978 til 1997 var han adjunkt ved Viborg Katedralskole. Hansen blev valgt til Viborg Amtsråd for første gang i 1981 og var fra 1990 til amtets nedlæggelse i 2007 amtsborgmester.[1] Ved siden af hvervet som amtsborgmester havde Bent Hansen en lang række andre tillidsposter, blandt andet var han formand for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg. I 2006 blev han valgt som regionsrådsformand for Region Midtjylland, og blev genvalgt til posten i 2013.[2][3] Efter regionsrådsvalg 2017 fratrådte Bent Hansen som regionsrådsformand i Region Midtjylland og som formand for Danske Regioner.[4] Konstitueringsaftalen i Region Midtjylland gjorde Anders Kühnau (S) til Regionsformand.[5] Efter valget valgte Danske Regioners nye bestyrelse Stephanie Lose (V) som formand, Ulla Astman (A) er 1. næstformand, og Henrik Thorup (O) er 2. næstformand på det konstituerende bestyrelsesmøde i forlængelse af Danske Regioners generalforsamling i Aarhus.[6] Noter
Eksterne henvisninger |