Bertrand Barère
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |  |
| Bertrand Barère | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Kæle-/øgenavn | Anacreon of the Guillotine  |
| Født | 10. september 1755 Tarbes, Frankrig |
| Død | 13. januar 1841 (85 år) Tarbes, Frankrig |
| Nationalitet |  Fransk |
| Ægtefælle | Alexandrine Louise Boutinon de Courcelles de Guibert |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af | Velfærdsudvalget (1793-1794) |
| Beskæftigelse | Dommer, jurist, journalist, diplomat, forfatter, advokat, politiker |
| Fagområde | Journalistik, politik |
| Arbejdssted | Paris |
| Signatur | |
 | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Bertrand Barère de Vieuzac (født 10. september 1755 i Tarbes i Gascogne, død 13. januar 1841 i Paris) var en fransk revolutionsmand.
Allerede som advokat i Toulouse viste han sig som elegant taler og skribent, og som medlem af Nationalforsamlingen og af Konventet vandt han frem ved formelle evner, ikke ved originalitet eller personlighed. Han søgte altid ganske principløst de stærkeres side; han forlod Gironden og gik i spidsen for smigrerierne af Robespierre, og skønt ikke ondsindet, tog han medansvar for rædselsperiodens værste gerninger og besmykkede dem som "Guillotinens Anakreon" med blomstrende retorik. Som medlem af velfærdskomitéen tilfaldt det ham at afgive rapporterne om krigens gang til Konventet, og den ypperlige form, han gav dem, bidrog meget til selv i modgang at vedligeholde tilliden i landet og begejstringen i hæren. Han kom efterhånden — næppe mod sin vilje — til at modarbejde Robespierre ved fremstilling af sejre, der måtte gøre hans diktatur overflødigt, og 9. Thermidor, da han forudså hans fald, gik han afgørende mod ham. Desuagtet blev han sat under anklage som Robespierres medskyldige, og selv om han slap for deportationen, som han blev idømt, lykkedes det ham ikke senere at spille en rolle trods alle forsøg på at tjene de skiftende magthavere, og han døde fattig og glemt. Hans meget upålidelige memoirer, der udkom 1843, foranledigede Macaulays vel kendte, stærkt farvede essay, der fremstiller ham som, et menneskehedens udskud.
Kilder
- Barère, Bertrand i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915)
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
