Bioløsning
En bioløsning (ofte omtalt i flertalsformen bioløsninger eller i den engelske udgave biosolution(s)) er udvikling og fremstilling af biologiske produkter og teknologier til produktionsprocesser i en række brancher, eksempelvis industri, landbrug, forsyningssektor og transport.[1] Bioløsninger omfatter bl.a. enzymer, proteiner, bakterier, farvestoffer, naturstoffer (biokemikalier) og biomaterialer.[2] De biologiske produkter er ofte knyttet til mikroorganismer eller til produktionen af stoffer eller kemiske byggesten med egenskaber, som ikke kan opnås med konventionelle metoder.[1]
Virksomheder, der laver bioløsninger, er en underafdeling af den bredere biotek-sektor. Biotek målrettet medicinalbranchen regnes således ikke med blandt bioløsninger.[1]
Bioløsninger regnes for en vigtig brik i den grønne omstilling og generelt udviklingen af bæredygtige løsninger og produkter.[3] Fermentering (såvel traditionel som biomassefermentering og præcisionsfermentering) og bioraffinering er blandt de vigtige teknologier. Vigtige eksempler er fremstilling af laboratoriefremstillet kød og mælk eller biogas og bioplast
Begrebet "bioløsning" er brugt i hvert fald siden 2021.
Bioløsninger i Danmark
Bioløsninger er relativt udbredte i den danske fødevarebranche. Enzymproducenten Novonesis (tidligere Novozymes) er et andet velkendt eksempel på en bioløsningsvirksomhed.[2] Carlsberg har også væsentlige aktiviteter indenfor udvikling, produktion og anvendelse af bioløsninger.[1]
I en analyse foretaget for Erhvervsministeriet i 2021 blev der optalt 88 danske virksomheder i bioløsnings-branchen. Dertil kom en række konsulentvirksomheder og udstyrsproducenter, der var underleverandører til branchen. De 88 virksomheder havde tilsammen knap 7.000 ansatte og stod tilsammen for et BNP-bidrag på ca. 13 mia. kr. Virksomhederne var kendetegnet ved at anvende relativt højtudannet arbejdskraft.[1]
De fem største virksomheder med tilsammen 5.600 årsværk dominerede helt branchen:[1]
Uddannelse i Biosolutions
I 2024 oprettede Københavns Universitet en kandidatuddannelse i Biosolutions med hjemsted i Kalundborg.[3][4]
Tidlige anvendelser af begrebet
Ordet "bioløsning" optrådte i april 2021 i en artikel i Dagbladet Børsen om Novo Nordisks holdingselskab Novo Holdings, der skød 37 mio. kr. i virksomheden Bactolife, der ville udnytte antistoffer fra lamaer til at forebygge infektionssygdomme. Under overskriften "Fokus på bioløsninger" forklarede artiklen, at Novo Holdings havde optrappet sine investeringer indnfor bioindustrielle løsninger, især til problemstillinger indenfor landbrugsområdet.[5]
I juni 2021 skrev det daværende Novozymes (i dag Novonesis) på sin hjemmeside om sin "biosolution for enzymatic carbon capture", altså en enzymbaseret metode til geologisk CO₂-lagring.[6]
I oktober 2021 blev der afholdt en konference på Teknologisk Institut med titlen "From residue to revenue – Scaling up biosolutions".[2]
Bioløsninger i den grønne omstilling
Bioløsninger fremhæves ofte som en vigtig kanal til at gennemføre den grønne omstilling. Det kan ske via udviklingen af mikrobiologiske processer, som kan konkurrere med fossile og kemiske alternativer, eksempelvis via[1]
- større effektivitet i landbruget
- optimeret affaldshåndtering og genanvendelse
- reduceret energiforbrug
- forlænget holdbarhed i madvarer
- fremstilling af alternative proteiner
- bekæmpelse af skadedyr og sygdomsfremkaldende organismer
- forsinkede fordærvelsesprocesser
- reduceret behov for pesticider eller antibiotika
- erstatning af fossile materialer med biologiske alternativer
Kilder
- ^ a b c d e f g HBS Economics: Økonomisk, klima- og miljømæssigt fodaftryk af biosolutions i Danmark. Rapport for Erhvervsministeriet. Dateret februar 2021.
- ^ a b c Fra restprodukt til indtægtskilde – opskalering af grønne ideer Pressemeddelelse fra Food & Bio Cluster Denmark 15. oktober 2021. via.ritzau.dk's hjemmeside.
- ^ a b Kirsten Jørgensen, Anna Haldrup og Svend Christensen: Hvad er biosolutions? Artikel på videnskab.dk 17. september 2024.
- ^ Master of Science (MSc) in Biosolutions. KU's hjemmeside, besøgt 18. september 2024.
- ^ Novo-ejer og fynsk rigmand går sammen i millionsats på lamaprotein. Artikel på borsen.dk 20. april 2021. Trykt i avisen samme dag med overskriften "Novo-ejer satser millioner på antistof fra lamaer".
- ^ "Novozymes' biosolutions to be considered as part of Amager Resource Center's (ARC) carbon capture project. Novozymes.com 24. juni 2021". Arkiveret fra originalen 18. september 2024. Hentet 18. september 2024.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
