Boilie

Boilies (ental: boilie) er en specialiseret form for agn, der primært anvendes inden for lystfiskeri – særligt til målrettet fiskeri efter karper, men de bruges også med stor succes til andre store fredfisk som suder og brasen.^[1] Navnet stammer fra det engelske ord "boil" (at koge), hvilket henviser til fremstillingsmetoden, hvor dejen koges eller dampes, så agnen får en hård, modstandsdygtig overflade.

Boilien blev opfundet i England i slutningen af 1970'erne af karpefiskeren Fred Wilton. Wiltons teori var baseret på HNV (High Nutritional Value – høj næringsværdi). Ideen var, at hvis man skabte en agn, der indeholdt alle de proteiner, vitaminer og mineraler, en karpe havde brug for, ville fisken instinktivt foretrække denne agn frem for naturlig føde.

Den anden, og lige så vigtige årsag til at koge dejen, var at løse et klassisk problem i medefiskeriet: uønsket bifangst. Traditionel dej, brød og regnorm bliver hurtigt spist af småfisk som skaller og små brasener, før karpen når frem. Ved at koge dejen fik agnen en hård skal, som småfiskene ikke kunne ødelægge, hvilket gjorde det muligt for agnen at ligge intakt på havbunden i mange timer, indtil en stor karpe fandt den.

En klassisk boilie er kuglerund for at kunne kastes langt og præcist med f.eks. et kasterør. Størrelsen varierer typisk fra 10 til 24 millimeter i diameter.

Dejen (ofte kaldet base mix) består typisk af en blanding af:

• Melprodukter som sojamel, majsmel eller semulje, der binder dejen.
• Proteinkilder som fiskemel, mælkeproteiner (kasein) eller knust fuglefoder (birdfood).
• Flydende tilføjelser i form af æg (som fungerer som bindemiddel), olier, sødemidler, farvestoffer og kraftige aromaer (flavours). Aromaerne kan spænde over alt fra frugt- og søde dufte (som jordbær, ananas eller vanilje) til mere krasbørstige dufte af fisk, krabbe, blæksprutte eller hvidløg.

Efter at dejen er rullet til kugler, koges eller dampes de i 1-3 minutter, hvorefter de lufttørres for at opnå den ønskede hårdhed.

En boilie sættes stort set aldrig direkte på selve fiskekrogen. Da agnen er hård, ville en direkte montering betyde, at krogen ikke kunne få ordentligt fat i fiskens mund.

I stedet anvendes et såkaldt hårrig (engelsk: hair rig). Her bindes krogen, så der hænger en lille snor (et "hår") et par centimeter ned fra krogbøjningen. Boilien gennembrydes med en speciel agnnål, trækkes ned på snoren og låses fast med en lille plastikstopper (en boiliestopper). Krogen er dermed helt blottet.

Når karpen, som suger sin føde op fra bunden, indtager boilien, suser den blottede krog med ind i munden. Når fisken mærker modstand eller forsøger at spytte agnen ud igen, vil den frie krog rotere og sætte sig fast i fiskens underlæbe.

Inden for moderne karpefiskeri findes der overordnet tre typer af boilies, som bruges til forskellige taktiske formål:

• Bottom baits (bundagn): Den klassiske boilie, som har en højere vægtfylde end vand og dermed lægger sig fladt på bunden.
• Pop-ups: Flydende boilies. Disse fremstilles ofte med indbagt korkstøv eller et let syntetisk mix. De bruges til at præsentere agnen hævet over mudret bund eller grøde, så den er lettere for fisken at spotte.
• Wafters: Svævende eller vægtløse boilies. Disse er afbalanceret, så de præcis ophæver vægten af fiskekrogen. Det betyder, at agnen opfører sig helt naturligt under vandet og flyver meget let ind i fiskens mund, selv når karpen suger forsigtigt.

• Karpe
• Lystfiskeri
• Catch and release