Share to:

Brenderup

Denne artikel omhandler byen Brenderup. For virksomheden, se Brenderup A/S.
Brenderup
Realskolen Højskolen
Den tidligere Station
Den tidligere Station
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneMiddelfart Kommune
SognBrenderup Sogn
Postnr.5464 Brenderup
Demografi
Brenderup by1.481[1] (2026)
Kommunen40.625[1] (2026)
 - Areal299,93 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.middelfart.dk
Oversigtskort
Brenderup is located in Region Syddanmark
Brenderup
Brenderup
Brenderups beliggenhed 55°29′1″N 9°58′51″Ø / 55.48361°N 9.98083°Ø / 55.48361; 9.98083

Brenderup er en byVestfyn med 1.481 indbyggere (2026)[1], beliggende 14 km sydvest for Bogense, 31 km nordvest for Odense og 16 km øst for Middelfart. Byen hører til Middelfart Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Brenderup hører til Brenderup Sogn, og Brenderup Kirke ligger i byens sydlige del, som var den oprindelige landsby. Her ligger også hovedgården Kærsgård. Brenderup ligger i hjertet af "Humleegnen", og i Harndrup 4 km mod sydøst findes et lille humlemuseum.

Faciliteter

"Anna Trolles Skole" er en folkeskole, der er opkaldt efter Anna Trolle, som ejede Kærsgård 1675-1723 og etablerede en skole i 1712. Skolen har 223 elever, fordelt på 0.-9.klassetrin, og 30 medarbejdere. I 7.-9. klasse går også elever, som har taget 0.-6. klasse på Fjelsted Harndrup Skole.[2]

Brenderup og Omegns Realskole er en friskole med 371 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin. Den blev grundlagt i 1911 ved siden af Brenderup Station, der samme år opstod som jernbaneknudepunkt, hvor elever fra et stort opland kunne komme ind med tog fra tre retninger – skolen modtager stadig elever fra store dele af Nordvestfyn. Elevtallet steg løbende og nærmede sig i 1950'erne 300 elever. 1971-2001 havde skolen kun overbygning med elever i 7.-9. klasse, og elevtallet lå omkring 150. I 2001 blev en udbygning til alle klassetrin påbegyndt, og elevtallet voksede igen samtidig med at der blev opkøbt jord og bygget til.[3]

Brenderup Højskole (en) startede i 1986 i den gamle gæstgivergård, der var opført over for stationen i 1912. I starten hed højskolen Den Nordiske Højskole for Fred, og "fredsundervisning" var i fokus. Senere hed den Brenderup Folkehøjskole, og i dag arbejder Brenderup Højskole med "det internationale kulturmøde" gennem debat, kunst og musik.[4]

Brenderup Aktivitetscenter er en hal, der benyttes af Brenderup Idrætsforening til badminton, fodbold, gymnastik og håndbold og af Fjelsted-Harndrup Gymnastikforening til gymnastik. Hallen er fra 1999, og har 2 haller, hal 1 og hal 2. Hal 2 er udstyret med en tribune langs den ene langside. I den ene ende er der opført et springmiljø kaldet Springet. Denne består af flere springgrave, stortrampoliner samt fast-track.[5] Byen har mange andre foreninger. Brenderup Forsamlingshus, der er opført i 1894 og senere udvidet, har 3 sale til hhv. 110, 50 og 30 personer.[6] Brenderup har et par dagligvareforretninger og enkelte andre butikker.

Byen arrangerede et 1 MW solcelleanlæg i 2021, svarende til 1/3 af byens årlige elforbrug.[7][8][9]

Historie

I 1899 beskrives byen således: "Brenderup (1440: Bræghendorp og Bregendorp), ved Odensevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1894), flere Købmandsforretninger og en Del Haandværkere."[10]

Jernbanen

Brenderup havde stationNordvestfyenske Jernbane (1911-66) og var knudepunkt for banens hovedstrækning Odense-Middelfart og sidestrækningen Brenderup-Bogense. Stationen blev lagt på bar mark mellem landsbyen og landevejen Middelfart-Bogense, men hurtigt fulgte flere huse efter realskolen og gæstgivergården. Til godstrafikken blev der opført flere private varehuse, bl.a. til Brenderup og Omegns Frugtsamlecentral.[11]

Stationsbygningen er bevaret på Stationsvej 25. Broen, der førte Fruerhøjvej over stationens tre spor, findes endnu, og herfra er banens tracé bevaret som to grusstier: 2 km mod nordøst til Holse Stationsby og 2 km mod sydøst forbi Kærsgårdvej.

Trailerfabrikken

Brenderup-trailerne blev fra 1952 produceret på Brenderup Maskinfabrik, der var startet i 1936 som producent af landbrugsmaskiner. Over 1 million trailere er produceret på fabrikken, der nu ligger i et industrikvarter ved Fynske Motorvej mellem Nørre Aaby og Båring. I dag produceres de i Polen, og efter i en periode at have heddet Thule Trailers hedder selskabet igen Brenderup A/S.[12][13]

Galleri

Noter

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ "Middelfart Kommune: Anna Trolles Skole". Arkiveret fra originalen 5. april 2016. Hentet 23. marts 2016.
  3. ^ "Brenderup og Omegns Realskole". Arkiveret fra originalen 5. april 2016. Hentet 23. marts 2016.
  4. ^ Brenderup Højskole
  5. ^ Brenderup Aktivitetscenter
  6. ^ "Brenderup Forsamlingshus". Arkiveret fra originalen 4. april 2016. Hentet 23. marts 2016.
  7. ^ Chéret, Helene (4. oktober 2023). "Da Brenderups borgere lavede deres egen solcellepark". Rådet for Grøn Omstilling.
  8. ^ "Sol over Brenderup". www.landsbyviden.rm.dk. Region Midtjylland. Arkiveret fra originalen 24. februar 2024. Hentet 24. februar 2024. 7 minutter inde i videoen
  9. ^ "Solcelleparker drukner i klager - ekspert har løsningen". TV2 Østjylland. 19. oktober 2021.
  10. ^ Brenderup Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 3. bind, 1899), s. 514
  11. ^ Lars Viinholt-Nielsen: Nordvestfyenske Jernbane, banebøger 2011 ISBN 9788791434310, s. 56-59
  12. ^ En trailer-æra slutter på Fyn af Henrik EilersTip 23. december 2016 på motormagasinet.dk
  13. ^ Thule Trailers på proff.dk hentet 6. oktober, 2019

Eksterne kilder/henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya