C.F. Graae
C.F. Graae, Frederik Graae eller Christian Frederik Anton Hastrup Graae (5. juli 1875 på Vokstrupgård ved Esbønderup – 11. juni 1948 ved Hals Barre) var departementschef i undervisningsministeriet og bl.a. medlem af departementschefstyret i slutningen af besættelsen. BiografiC.F. Graae tog juridisk embedseksamen i 1900 og blev sagførerfuldmægtig og året efter dommerfuldmægtig. I 1902 blev han assistent i Kultusministeriet, fuldmægtig i 1910 og ekspeditionssekretær i 1913. Da ministeriet i 1916 blev delt op i et kirke- og et undervisningsministerium, fulgte Graae med over i Kirkeministeriet, hvor han i 1918 blev udnævnt til kontorchef. I 1919 flyttede han til Undervisningsministeriet først som kontorchef og fra 1925 til 1945 som departementschef.[1] C.F. Graae varetog og løste en række forskellige opgaver af undervisningsmæssig og kulturel art. Han var bl.a. ministeriets repræsentant i skolespørgsmål ved genforeningen i 1920, i dansk-tyske skoleforhandlinger i 1924, i komiteen for videnskabelige undersøgelser på Grønland med meget mere og i arbejdet for at sikre kunstnere og forfatteres rettigheder til deres værker, også efter døden. Han sad også i bestyrelsen for en række kulturelle institutioner som Ny Carlsberg Glyptoteket, Det kongelige Musikkonservatorium og Hirschsprungs Samling.[2] C.F Graae gik på pension i 1945. Han og hans hustru omkom ved S/S Kjøbenhavns forlis ved Hals Barre, efter at skibet havde påsejlet en sømine.[3] UdmærkelserHan blev dekoreret med:
I Grønland er en gletsjer i bunden af Nordvestfjord navngivet F. Graae Gletscher efter ham af Treårsekspeditionen.[4] Referencer
Henvisninger og Litteratur
Eksterne henvisninger |