C.M. Smidt
Carl Martin Smidt (15. oktober 1872 – 21. november 1947), bedst kendt under forkortelsen "C. M. Smidt" var en dansk arkitekt og arkæolog. UddannelseC.M. Smidt var i lære som murer i Slagelse. Kom siden hen til Kunstakademiet, hvor han fra 1892-95 var på malerskolen. 1896 på Zahrtmanns Skole. Derefter Teknisk skole 1896-98 og endelig Kunstakademiets arkitektskole 1898-99. Han var siden ansat hos arkitekterne Hans J. Holm og Anton Rosen. Fra 1908 var han ansat ved Nationalmuseets 2. afdeling ved mindesmærkernes bevaring. Smidt forestod en række udgravninger af borge og klostre medefterfølgende restaurering af ruiner, som han gjorde forståelige og tiltalende for de besøgende ved at indføje dem i anlæg. Han var en omhyggelig og højt værdsat undersøger, hvis tegninger og mange indberetninger har stor kildeværdi. Sammen med Harald Lønborg-Jensen har han som arkitekt opført flere kirker i en enkel, nordisk middelalderlig stil, og de har sammen gennemført forbilledlige restaureringer af Katharinæ Kloster i Ribe og Løgumkloster Kirke. Smidt indledte desuden sammen med Erick Struckmann kampagnen for bevaringen af Ludvig Holbergs stærkt forsømte sommerbolig Tersløsegård. Smidt ledede udgravningen af flere store anlæg – blandt andet klostre og borge fra Middelalderen. VærkerRestaurering og delvis nybygninger
Udgravninger af borge og klostre
Skriftlige arbejder
Eksterne henvisninger |