Campus Nakskov


Campus Nakskov (indtil 2013 Nakskov Uddannelsescenter eller NUC) er et campus-område på Søvej 6 i Nakskov, der primært rummer forskellige ungdoms- og andre uddannelser, men også kulturelle og sociale tilbud. Stedet blev oprettet i 1979 som et fælles undervisningssted for byens gymnasium, tekniske skole og handelsskole under indflydelse af tidens uddannelsespolitiske strømninger om større enhed i ungdomsuddannelserne. Centeret vakte ved indvielsen landsdækkende opmærksomhed med sine moderne faciliteter, uddannelsestanker og en række kunstværker på området.
I 1980'erne rummede uddannelsescenteret 1300-1400 elever ad gangen. Som følge af befolkningsnedgangen i Nakskov og på Vestlolland er der i midten af 2020'erne ca. 600 elever på campus. Desuden anvender byens borgere de øvrige faciliteter som biblioteket og teatersalen.
Campus Nakskov er i 2020'erne hjemsted for 10. klasses undervisning, Nakskov Gymnasium med de fire gymnasiale uddannelser almen studentereksamen, hf-eksamen, teknisk studentereksamen og merkantil studentereksamen, en afdeling af CELF med erhvervsuddannelser, uddannelser under VUC Storstrøm, SOSU Nakskov, byens bibliotek, teatersal, Borgerservice, Jobcenter Lolland, ungdomsskole og musikskole.
Historie
Baggrund
I løbet af 1960'erne og 1970'erne kom Nakskovs lokale ungdomsuddannelser, der alle var placeret i ældre bygninger i bymidten, under et stigende pres både som følge af større elevtilgang og dermed pladsmangel og et efterhånden nedslidt og utidssvarende udseende. Forstander Jørgen Nyboe fra Nakskov Tekniske Skole fremsatte allerede midt i 1960'erne et forslag om at bygge en ny fælles bygning for de tre ungdomsuddannelser teknisk skole, handelsskole og gymnasium. Men først i 1970, hvor Nyboe var blevet undervisningsinspektør i direktoratet for de tekniske skoler, blev det erkendt, at de store ungdomsårgange og et generelt uddannelsesboom ville medføre en fortsat stigende tilstrømning til ungdomsuddannelserne.[1]
Byens bibliotek i Klosterstræde var desuden blevet for småt, og egnen savnede også et teater. Samtidig havde Nakskov Kommune anskaffet et stort areal på ca. 100.000 kvadratmeter lige nord for Nakskov Station, som Nakskov Sukkerfabrik tidligere havde brugt til depot for jord, der var skyllet af roerne. Tanken om et stort uddannelses- og kulturcenter slog derfor rod. I Nakskov var der på dette tidspunkt økonomisk fremgang, optimisme og tillid til fremtiden. Borgmester Carl Emil Hansen indkaldte i december 1970 til et forberedende møde mellem de tre skoler Nakskov Gymnasium, Nakskov Tekniske Skole og Lollands Handelsskole og byrådet. I de næste år fulgte lange institutionelle forhandlinger. Gymnasiet var efter kommunalreformen 1970 blevet overdraget til Storstrøms Amt, mens de to andre skoler var selvejende institutioner med statsstøtte. Biblioteket stod kommunen for, og opførelsen af teateret blev udsat til en forhandling mellem de fire kommuner i Vestlolland, hvis befolkninger ville være den primære målgruppe. I 1973 dannede parterne et interessentskab og udarbejdede et byggeprogram. Arkitektfirmaet Westerby og Stæhr kom til at stå for byggeriet. De havde ingen erfaring med skolebyggeri, men forstod at lytte, og pædagogiske holdninger kom derfor til at præge byggeriet kraftigt.[1]
Tidens uddannelsespolitiske visioner
Bygningen af uddannelsescenteret blev ikke kun set som et praktisk forsøg på at spare penge ved samlokalisering af uddannelserne, men passede også ind i de uddannelsespolitiske visioner, der var fremme i 1960'ernes og 1970'erne. I Sverige arbejdede man med en ide om enhedsskolen og større lighed mellem ungdomsuddannelserne, og lignende tanker havde mange i Danmark, blandt andet Knud Heinesen, der var undervisningsminister 1971-1973. Han gav et interview til Lolland-Falsters Folketidende i 1973, hvor han roste de lokale planer i Nakskov for at skabe større integration og harmonisering mellem de 16-19-åriges uddannelse. Borgmester Carl Emil Hansen lod sig endda samme år i en overskrift i brugsforeningernes blad Samvirke citere for udtalelsen: ""Skoleby" skal nedbryde snobberi og klasseskel." Efter NUC's opførsel blev der planlagt og opført flere lignende uddannelsescentre i andre danske byer, der dog aldrig blev lige så omfattende.[2]
Byggeri og indflytning
Byggeriet blev igangsat for alvor i 1976, men på det tidspunkt havde området allerede fået sine første indflyttere, da Teknisk Skole indviede den første smedehal i 1974.[2]
I 1979 stod skolebygningen klar til indflytning og blev taget i brug, og det samme gjaldt det tilstødende idrætscenter, der blev bygget i tilknytning til det nye uddannelsessted. Det nye center vakte opsigt på landsplan med sine moderne uddannelses- og kulturelle faciliteter. Centeret var desuden forsynet med en række forskellige, ofte provokerende kunstværker, oliemalerier og installationer. Det mest provokerende kunstværk var formodentlig Glasprismen, der bestod af en prisme med en indre trekant, der var fyldt med lerjord fra Lolland. Biblioteket og teateret blev indviet to år senere i 1981. For teatersalens vedkommende fandt indvielsen sted 4. september 1981, hvor bysbarnet Ernst Bruun Olsens musical Teenagerlove blev opført.[2]
Senere udvikling
Centeret blev udbygget yderligere i 1980'erne, hvor Teknisk Skole fik oprettet uddannelser i en række servicefag og et teknisk gymnasium (HTX). Imidlertid vendte Nakskovs efterfølgende krise, hvor de to store virksomheder Nakskov Skibsværft og OTA lukkede, op og ned på behovet for et uddannelsescenter med NUC's dimensioner. Nakskov Kommune mistede i løbet af kort tid ca. 4000 mennesker ved fraflytning, og det i kombination med et faldende fødselstal skabte efterhånden tomme lokaler i U-centeret, som det kaldtes. Elevtallet faldt fra 1300-1400 i 1980'erne til ca. 600 i 2020'erne. Undervejs har man eksperimenteret med at udvikle nye uddannelser, og andre institutioner er blevet tilknyttet centeret. Fra 1988 rummede stedet i nogle år det teknologiske videnscenter Syd-Tek, der skulle støtte små og mellemstore virksomheder på det teknologiske område. Senere blev Syd-Teks lokaler overtaget af VUC Lolland (senere VUC Storstrøm), der dermed blev en del af NUC.[2]
I 2002 fusionerede handelsskolen (der fra 1996 havde navnet Lollands Handelsgymnasium) og den tekniske skole til Erhvervsuddannelsescenter Lolland, og denne institution fusionerede igen i 2007 med den tilsvarende falsterske institution til CELF, der fik hovedkvarter i Nykøbing Falster. Selvom en række uddannelsesaktiviteter blev opretholdt i Nakskov, betøde den nye situation, at det blev vanskeligere for gymnasiet og erhvervsuddannelserne at koordinere deres aktiviteter.[1]
Campus Nakskov
I 2013 blev området omdøbt til "Campus Nakskov".[3]
Fra 2024 blev CELF's htx- og hhx-uddannelse i Nakskov udlagt til Nakskov Gymnasium. Det betød, at de fire gymnasiale uddannelser i deres praktiske udformning blev underlagt samme ledelse og optrådte som ét samlet uddannelsessted.[4]
Campus Nakskov var i 2026 hjemsted for 10. klasses undervisning, Nakskov Gymnasium med de fire gymnasiale uddannelser almen studentereksamen, hf-eksamen, teknisk studentereksamen og merkantil studentereksamen, en afdeling af CELF med erhvervsuddannelser, uddannelser under VUC Storstrøm, SOSU Nakskov, byens bibliotek, teatersal, Borgerservice, Jobcenter Lolland, ungdomsskole og musikskole.[5]
Kunst på campus
Da NUC blev opført, var anskaffelsen eller skabelsen af en række kunstværker en vigtig del af hele projektet, og bygningerne og området omkring dem er præget af mange af disse kunstværker.[2] I forbindelse med Nakskovs 750-års-jubilæum i 2016 lavede Nakskov Rotary Klub en bog Kunst på Kant om byens mange kunstværker med et selvstændigt afsnit viet til kunsten på Campus og omegn. Disse omfatter:[6]
| Navn | Kunstner | År | Opstillet |
|---|---|---|---|
| Moder med barn | Hanne Varming | 1973 | Sundhedscentret, forhallen |
| Kunst med gnist | Thomas Helbing, Volkmar Schmidt, Sara Skaaning og Kit Kjærbye | 2007 | Søvej 6 ved Smedehallerne |
| Nummer 50 | Erik Rasmussen | 2005 | Hovedindgang til Campus Nakskov |
| Skulptur | Søren Georg Jensen | 1980 | Indkørsel til Campus Nakskov ved Søvej |
| Udsmykning af Nakskov Uddannelsescenter | Finn Mickelborg, Torben Ebbesen og Tonny Hørning, kunstnergruppen Ny Abstraktion | 1981 | Indre udsmykning af NUC, Søvej 6 |
| Syntese af scenerummet og Nakskov Fjord | Peer Bruun | 1982 | Udvendig udsmykning af teatersalen |
| Aluminiumstårnet | Peer Bruun | 1972 | Plænen bag teatersalen ved Blegen |
| Dialog | Ole Holm | 2014 | Indgangspartiet til Nakskov Svømmehal |
| Det gode liv | Kit Kjærbye | 2005 | Ved Nakskov Gymnasiums og HF’s musikhus, VUC og fløjen til Campus Nakskov |
| "Dansende"/"Stræbsomhed" | Børge Jørgensen | 1961 | Ved Campus Nakskov mellem afsnit 2 og afsnit 3 |
| Skulptur | Jan Leth | 1993 | Ved Campus Nakskov mellem afsnit 3 og afsnit 4 |
| Skibssætning | Søren West | 1999 | Birkevænget |
Kilder
- ^ a b c Henning Bech Johansen: Gymnasiet. S. 103-120 i "Nakskovs skoler". Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2017.
- ^ a b c d e Ole Arpe Munksgaard: Nakskov Uddannelsescenter, biblioteket, teatersalen og I-centret - et på landsplan uddannelsesmæssigt og kulturelt fyrtårn. S. 155-166 i "Nakskovs Historie V - fra 1945-2007". Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2025.
- ^ Andersen, Birgitta (20. marts 2013). "Nyt uddannelses-campus i Nakskov". www.folketidende.dk.
- ^ "HTX – Nakskov Gymnasium". Hentet 21. februar 2026.
- ^ "Om Campus Nakskov". Campus Nakskov. Hentet 21. februar 2026.
- ^ Kunst på Kant. Udgivet af Nakskov Rotary Klub 2016.
Eksterne henvisninger
- Hjemmeside for Campus Nakskov
- Nakskov Uddannelsescenter på Historisk Atlas
- Nakskov Uddannelsescenter på Arkitekturbilleder.dk
- Kunst på Kant - perspektiver i Nakskov Bog om kunstværker i Nakskov med selvstændigt afsnit om kunsten på Campus og omegn
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









