Canzone
Canzone (italiensk) er betegnelsen for en metrisk form, der oprindelig hører hjemme i den provençalske digtekunst.
Versemålet er væsentlig jambisk; digtet er delt i strofer, hvis versliniers antal ikke er bestemt, men dog ens i alle stroferne; verslinierne er oftest ulige lange og rimer indbyrdes i ikke strengt lovbunden orden (oprindelig i alt fald); til slutningen danner nogle få linjer en lille strofe, der kaldes congedo (farvel til digtet, der går ud i verden). Allerede Dantes forgængere skrev canzoner, og navnlig Guido Cavalcantis Canzone all' amore (13. århundrede) blev berømt. Divina Commedias forfatter har selv digtet adskillige canzoner; men særlig berømthed vandt Petrarcas canzoner, der sammen med sonetterne indtager den vigtigste plads i hans Canzoniere (digtsamling). De er mest erotiske, for eksempel den skønne Chiare, fresche e dolci acque (til Vaucluses kilde), men der findes dog også patriotiske digte iblandt dem, som det til Cola di Rienzo og det til Italien, og religiøse, som bønnen til Madonna. Siden er der efter Petrarcas eksempel frembragt utallige canzoner i den italienske poesi; i dag er formen dog ikke meget benyttet. I den danske litteratur har den så godt som ingen rolle spillet (nogle enkelte af Oehlenschläger).
Kilder
- Canzone i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916)
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









