Christian Klingberg
| Christian Klingberg | |
|---|---|
.png)
| |
| Personlig information | |
| Født | 16. december 1765  København, Danmark |
| Død | 9. februar 1821 (55 år) København, Danmark |
| Barn | Peter Jacob Lauritz Klingberg |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Frederiksborg Gymnasium og HF (til 1783), Københavns Universitet |
| Beskæftigelse | Advokat |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Christian Klingberg (født 16. december 1765 i København, død 9. februar 1821 sammesteds) var en dansk højesteretsadvokat.
Han var en søn af generallottoinspektør Jacob Klingberg (1719-1782) og Karen f. Lund (1733-1806), blev student fra Frederiksborg lærde Skole 1783, juridisk kandidat 1787, hof- og stadsretsprokurator 1791 og højesteretsadvokat 1792. Fra 1812-19 var han tillige justitsdirektør ved Asiatisk Kompagni, og 1813 fik han denomination til ved indtrædende vakance at tage sæde som assessor i Højesteret. I 1818 var han i en kort periode direktør for Nationalbanken. 1805 blev han udnævnt til justitsråd, og han døde 9. februar 1821 i København. Han var en udmærket retslærd og en i høj grad uegennyttig sagfører. Særlig kendt blev han ved sine skarpsindige defensioner i forskellige pressefrihedssager fra slutningen af det 18. århundrede, der blev offentliggjort, dels særskilt, dels i datidens tidsskrifter. I Klingbergs hus blev forliget indgået mellem P.A. Heiberg og M.C. Bruun i anledning af "Dyvekefejden". Klingberg udgav desuden et flyveskrift Quid juris (nr. 1-2, 1794) mod teaterchef, greve Ferdinand Ahlefeldt.
Han var gift med sit søskendebarn Louise Elisabeth Klingberg (20. februar 1772 i København – 13. februar 1855), datter af depechesekretær, kancelliråd, senere etatsråd Lauritz Klingberg (1728-1795) og Catharina Elisabeth Schumacher (1745-1792) og søster til lægen Henrich Matthias Vilhelm Klingberg.
Han er begravet i Valsølille Kirke.
Kilder
- Georg Kringelbach, "Christian Klingberg", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
- Frederik Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26.
- Thomas Hansen Erslew, Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande fra 1814.
- H. Hjorth-Nielsen, Danske Prokuratorer med kongelig Bevilling 1660-1869, Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1977 (1935). ISBN 87-85207-07-1.
Eksterne henvisninger
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
