Conrad Müller
| Conrad Müller | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 23. maj 1830 |
| Død | 16. december 1904 (74 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Dommer |
| Information med symbolet | |
Peter Conrad Müller (23. maj 1830 i Horsens – 16. december 1904 på Frederiksberg) var en dansk højesteretsassessor.
Han var søn af stabslæge Johan Conrad Müller, blev student fra Metropolitanskolen 1846, juridisk kandidat 1852 og samme år assistent i Indenrigsministeriet, hvor han 1856 avancerede til kancellist, 1857 til fuldmægtig og fra 1860 arbejdede som sekretær hos Indenrigsministeren. 1861 udnævntes han til byfoged og borgmester i Holbæk, 1870 til assessor i Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret, 1879 tillige til næstformand i Sø- og Handelsretten og 1880 til højesteretsassessor. Müller blev 13. februar 1880 Ridder af Dannebrogordenen, 3. april 1886 Dannebrogsmand, 26. maj 1892 Kommandør af 2. grad og 22. september 1900 Kommandør af 1. grad.
Müller udgav Realregister til Domssamlingerne for civile Sager for 1840–47 (1877) og for 1872-76 (1878) og skrev afhandlinger om hjemsendelse i Ugeskrift for Retsvæsen 1867 og 1868. Han fungerede som formand for Frederiksberg Fattigkommission, var censor ved de juridiske eksaminer, medlem af Den danske Landmandsbanks bankråd 1877-83 og formand for Kjøbenhavns Understøttelsesforening og var direktør i Kjøbenhavns Kreditforening 1882-98. Han var desuden 1883-91 repræsentant i Det københavnske Brandassurancekompagni for Varer og Effekter og 1891-95 i Det kgl. octr. alm. Brandassurancekompagni for Varer og Effekter.
1860 ægtede han Ane Johanne Kirstine Grüner, datter af sognepræst Frederik Vilhelm Grüner og Ingeborg f. Skriver.
Kilder
- Julius Lassen, "Conrad Müller", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
- Danske Jurister 1736-1936.
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









