Corabia
| Corabia Corabia | |||
|---|---|---|---|
| |||
Monument for den rumænske selvstændighedskrig i 1877 | |||
| Overblik | |||
| Land | |||
| Rumæniens distrikter | Olt | ||
| Borgmester | Iulică Oane[1] | ||
| Grundlagt | 1598 | ||
| Postnr. | 235300 | ||
| UN/LOCODE | ROCOB | ||
| Demografi | |||
| Indbyggere | 13.527 (2021) | ||
| Andet | |||
| Højde m.o.h. | 35 m | ||
| Hjemmeside | www.primariacorabia.ro | ||
| Oversigtskort | |||
| Kommunens beliggenhed i distriktet Olt | |||
Corabias beliggenhed i Rumænien 43°46′25″N 24°30′12″Ø / 43.7736°N 24.5033°Ø | |||
Corabia (rumænsk udtale: [koˈrabi.a]) er en lille Donauhavn i distriktet Olt i Oltenien, Rumænien, som har 13.527 (2021) indbyggere. Før Anden verdenskrig var en del af det nu opløste distrikt Romanați. På den anden side af Donau fra Corabia ligger den bulgarsken landsby Gigen.
Geografi
Corabia ligger i den sydlige del af distriktet Olt, på venstre bred af Donau, på grænsen til Bulgarien. Den administrerer to landsbyer, Tudor Vladimirescu og Vârtopu. Byen huser en fodboldklub, flere butikker og barer, det "hemmelige springvand" (et usædvanligt stykke ingeniørkunst); den ortodokse katedral Den Hellige Treenighed (en af de største bygninger af sin art i Rumænien), samt en monumental statue midt på byens torv til minde om brugen af Corabias faciliteter i det første angreb under den rumænske selvstændighedskrig i 1877. Corabia har også et vigtigt arkæologisk museum med bl.a. en bemærkelsesværdig samling af romersk keramik. Fra byens havn kan man foretage udflugter langs Donau med stop ved den nærliggende ø Băloi.
Historie
Nedenfor Corabia, omkring den tidligere landsby Celei, ligger resterne af Sucidava, en gammel dakisk og romersk by og fæstning. I nærheden af byen byggede kejser Konstantin den Store den længste europæiske bro over Donau (2.437 m). Broen blev ødelagt under avar-invasionerne, sandsynligvis i det 7. århundrede. Ruinerne indeholder også et gammelt romersk bad og en gammel basilika. Navnet Corabia afspejler det faktum, at den nye bebyggelse blev bygget af resterne af et forlist Genoisk skib (corabia er en rumænsk betegnelse for "sejlskib", der specifikt bruges om "galease"). Den blev en blomstrende havn i 1880'erne.
Under kommunistiske regime udviklede Corabia sig til en betydelig produktionsby med en sukkerfabrik, møbelfabrik, garveri, en fiberproduktionsfabrik og forskellige andre faciliteter. I nyere tid er byens befolkning dog svundet ind. Mange indbyggere er flyttet til større byer i kølvandet på lukningen af mange af Corabias fabrikker.
Gallery
-
Kulturhus og arkæologisk museum
-
Corabias Centrum
-
Donau i Corabia
-
Monument for krighelte i selvstændighedskrigen i 1877
-
1. maj-gaden
-
Sucidava's "hemmelige springvand"
-
Katedralen Den Hellige Treenighed
Kilder og henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









