Daggekkoer
| Daggekkoer | |
|---|---|
 Guldstøvdaggekko (Phelsuma laticauda) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Sauropsida (Krybdyr) |
| Orden | Squamata (Slanger og øgler) |
| Underorden | Lacertilia (Øgler) |
| Infraorden | Gekkota (Gekkoer) |
| Familie | Gekkonidae |
| Slægt | Phelsuma (Daggekkoer) Gray, 1825 |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Daggekkoer (Phelsuma) er en slægt af ofte meget farvestrålende, dagaktive gekkoer i familien Gekkonidae. Der kendes ca. 50 nulevende arter, som er udbredt på Madagaskar, Comorerne (inklusive Mayotte), Seychellerne (inklusive Aldabra) og Maskarenerne. En enkelt art (Phelsuma andamanensis) findes på Andamanerne i Den Bengalske Bugt.[1]
Det er små til meget store gekkoer med en totallængde, som varierer fra ca. 6,5 cm til ca. 30 cm. Det er overvejende lettere kompakt byggede øgler. Benene er forholdsvis korte, og yderst er tæerne brede med veludviklede hæfteskiver. Øjnene har runde pupiller; den eneste undtagelse er arten P. guentheri fra Round Island (en) nord for Mauritius, som har lodrette pupiller. Grundfarven er oftest grøn med røde, sorte, gule og/eller blå tegninger. Visse arter er knap så farvestrålende og er klædt i brune og grålige farver.[1]
Som navnet antyder, er daggekkoerne langt overvejende aktive om dagen. Undtagelser er arten P. guentheri, som er dæmringsaktiv, og den nu uddøde P. gigas fra Rodrigues, som formentlig var nataktiv. Det er hovedsagelig klatrende gekkoer, som lever på stammerne af træer og palmer i skove, fra lavlandsregnskov, over bjergskove, til tørre, løvfældende skove. Visse arter vil leve på klipper, hvor der ikke er træer, og arterne P. barbouri og P. malamakibo fra Madagaskar er ligefrem specialiserede i et liv på klippeskråninger. Føden består af insekter og edderkopper, som ofte suppleres af bl.a. frugt og nektar. De største arter vil også æde mindre hvirveldyr, fx andre gekkoer.[1]
Nogle daggekkoer er kulturfølgere og trives nær menneskelig bebyggelse, og bl.a. guldstøvdaggekko (P. laticauda) og stor madagaskardaggekko (P. grandis) optræder visse steder som invasive arter. Andre er derimod stærkt truede, især pga. ødelæggelse af deres levesteder og invasive arter, heriblandt slanger, der æder gekkoerne, eller andre daggekkoer, som er konkurrencemæssigt stærkere.[1]
På grund af deres ofte kraftige farver er daggekkoer populære terrariedyr, og enkelte arter har været opdrættet i fangenskab i mange generationer.[1]
Referencer
- ^ a b c d e Thomas Bille (12. marts 2024). "daggekkoer". Den Store Danske. Hentet 27. marts 2024 – via Lex.dk.
Denne Wikipedia-artikel indeholder tekst fra kilden som udgivet af Foreningen Lex.dk med den fri licens CC BY-SA 3.0.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
