Danmark under den kolde krig. Den sikkerhedspolitiske situation 1945-1991 er titlen på en udredning i fire bind (2.350 sider) fra Dansk Institut for Internationale Studier. Udredningen præsenteredes den 30. juni2005.
- at Danmark i hele perioden 1949-1991 var fast forankret i NATO. NATO-medlemskabet spillede en langt større rolle end de forbehold, Danmark havde f.eks. overfor placering af atomvåben på dansk jord i fredstid.
– at fodnotepolitikken i 1980'erne ikke havde nogen påviselig betydning for den internationale udvikling, og udover et lidt skrammet renommé formentlig heller ingen betydning for Danmarks NATO-medlemskab.
– at truslen fra Warszawapagten ofte blev overdrevet, og at den ingen planer havde om at indlede et uprovokeret angreb på Vesten.
– at der ikke blev identificeret topspioner i Danmark, men at den østtyske efterretningstjeneste, Stasi, på et tidspunkt havde 26 danskere som agenter i Danmark, fortrinsvis med mindre opgaver. Militærattacheerne på østambassaderne var meget aktive i den militære del af Warszawapagtens efterretningsarbejde.
– at den danske fredsdebat og den sikkerhedspolitiske diskussion der førte frem til fodnotepolitikken i overvejende grad var bestemt af internationale tendenser og idéstrømninger i den vestlige verden.
– at SF's første leder, Aksel Larsen, efter bruddet med kommunisterne var meddeler til vestlige efterretningstjenester.
– at det meste af Politiets Efterretningstjenestes arkiver er tilintetgjort, da efterretningstjenesten ifølge lovgivningen skal slette registreringer om personer, hvis der ikke er blevet føjet nye oplysninger til i 10 år. Dispensationer fra reglen skal behandles af det såkaldte Wambergudvalg.
Opgaven skal bestå i at tilvejebringe et overskueligt værk, der med udbytte kan læses af ikke-fagfolk og således formidle de opnåede forskningsresultater til den brede offentlighed. Indsatsen skal baseres på historisk forskning på højeste videnskabelige niveau.
Af særlig interesse vil være periodens principielle modsætninger i politik, i medierne og i den offentlige debat, herunder kulturdebatten i bredeste forstand - kort sagt meningsdannelsen, dens hjemlige og udefra stammende inspirationskilder samt dens udvikling i perioden.
