Dansk Melodi Grand Prix 2025
Dansk Melodi Grand Prix 2025 bliver den 55. udgave af Dansk Melodi Grand Prix. Konkurrencens formål er at finde den sang, der skal repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest 2025 i Basel i Schweiz.[1][2] Konkurrencen vil blive afviklet som et enkeltstående begivenhed der afholdes 1. marts 2025 i Jyske Bank Boxen i Herning, med Stéphanie Surrugue og Sara Bro som værter.[3][4] [5] DeltagereDR inviterede i efteråret 2024 danske og udenlandske sangskrivere til at sende sange ind til konkurrencen, med indsendelsesfrist 27. oktober 2024. Et bedømmelsesudvalg nedsat af DR har herefter udvalgt finalisterne blandt de indsendte sange og øvrige sange indhentet særskilt i den danske musikbranche.[6] De otte deltagere bliver offentliggjort 6. februar 2025 ved et pressemøde i DR Koncerthuset.[4] AfstemningKonkurrencen vil blive afgjort over to afstemningsrunder på baggrund af stemmer fra seerne og en ekspertjury, hvor vægtningen i begge afstemningsrunder er 50 % seerstemmer og 50 % jurystemmer.[7] Ole Tøpholm er ansvarlig for at sammensætte ekspertjuryen, som vil bestå af danske såvel som udenlandske grandprix-experter.[8] Første rundeI første afstemningsrunde vil de otte deltagere blive reduceret til tre finalister der går videre til anden afstemningsrunde.. Seerne vil hver dag i perioden fra 24. februar til og med 28. februar kunne stemme én gang på hver sang via appen DR Grand Prix. Desuden vil seerne under tv-showet kunne stemme én gang på hver sang via appen DR Grand Prix og én gang på hver sang via SMS. Anden rundeI anden runde bliver afstemningen nulstillet, og vinderen vil blive fundet blandt de tre finalister. Seerne vil kunne stemme én gang på hver finalist via appen DR Grand Prix og én gang på hver finalist via SMS.[7] Referencer
Eksterne henvisninger |