Dawa
Dawa (også stavet daʿwa og dawah, arabisk: دعوة) er et arabisk ord, der betyder "oplysning om islam".[1]
Ordet betyder egentlig "råb" eller "kalden" på arabisk og bruges i Koranen om "bøn".[1] I nogle sammenhænge kan det også oversættes som "mission".[2]
Brug
I islams indledende fase udtrykte dawa udbredelsen af en anden udlægning af islam end den, der prædikedes af myndighederne. Dawa kunne i sidste instans indebære en udskiftning af magthaverne.[1]
Dawa blev anvendt som et bevidst virkemiddel i udviklingen af islamiske reformbevægelser i 1900-tallet som blandt andet praktiseret af Det muslimske broderskab i Ægypten og tilsvarende organisationer i andre muslimske lande.[2]
I nutiden bruges dawa blandt andet om islamiske organisationers oplysningsarbejde i vestlige samfund. Sommetider udlægges dette arbejde som missioneren, men er ofte henvendt til de muslimske befolkningsgrupper i Vesten for at minde dem om deres religiøse baggrund og tilhørsforhold.[1] Dawa kan således udøves både overfor muslimer og ikke-muslimer.[3]
Kilder
- ^ a b c d Simonsen, Jørgen Bæk; Den Store Danske: artiklen "dawa" i Lex på lex.dk. Hentet 21. oktober 2024.
- ^ a b Lars Erslev Andersen: dawah og netwar. Kronik i Information 28. september 2001.
- ^ Hanna Donslund: ”Du får ḥasanāt for det”: Udøvelse af daʿwa blandt unge muslimer i Aarhus. Religion i Danmark 2017, Årg. 9 Nr. 1 (2017), s. 69-79.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









