DeMar DeRozan
DeMar Darnell DeRozan (født 7. august 1989) er en amerikansk professionel basketballspiller, som spiller for NBA-holdet Sacramento Kings. Han har været på All-Star holdet seks gange i hans karriere. KlubkarriereToronto RaptorsDeRozan blev draftet af Toronto Raptors med det niende valg i 2009 draften.[1] Efter en relativt anonym debutsæson, så gik han fra at score otte point per kamp, til at score 17 per kamp i sin anden sæson.[2] Han scorede i 2013-14 sæsonen for første gang i sin karriere 20+ point per kamp.[2] Dette resulterede i, at han for første gang i sin karriere blev valgt til All-Star kampen.[3] Efter en skadesplaget 2014-15 sæson, så vendte DeRozan tilbage i fuld form i 2015-16, hvor at han igen blev valgt til All-Star holdet.[4] I slutspillet ledte DeRozan Raptors hele vejen til semifinalen, som var det længste holdet var kommet nogensinde før. Her tabte de dog til Cleveland Cavaliers.[5] DeRozan havde et rekordår i 2016-17, da han scorede 27,3 point per kamp for sæsonen.[2] Den 28. december 2016, scorede han sit point nummer 10.290 for Raptors, og slog dermed Chris Boshs rekord for flest point for klubben nogensinde.[6] Dette resulterede i, at han for første gang blev valgt til et All-NBA hold, da han kom på Third Team All-NBA, som består af de 11-15 bedste spillere i sæsonen.[7] Den 1. januar 2018 i en kamp imod Milwaukee Bucks, scorede DeRozan 52 point, og satte hermed en ny rekord for flest point i en kamp af en Raptors spiller.[8] Han blev for 2017-18 sæsonen inkluderet på All-NBA Second Team, som er de 6-10 bedste spillere i sæsonen.[9] San Antonio SpursDen 18. juli 2018, blev DeRozan tradet til San Antonio Spurs i bytte for Kawhi Leonard.[10] Han spillede tre sæsoner i San Antonio, og trods han havde fin effektivtet og scoring, så kom Spurs aldrig videre end den første runde i slutspillet med DeRozan.[2] Chicago BullsDeRozan blev tradet til Chicago Bulls den 11. august 2021.[11] Skiftet var en stor succes, og hans scoring gik fra 21 til 28 point per kamp.[2] Han blev for første gang siden 2018 valgt til All-Star holdet i sæsonen.[12] Den 28. oktober 2022 scorede DeRozan sit point nummer 20.000 i NBA, og blev hermed spiller nummer 50 til at opnå dette antal i ligaens historie.[13] Sacramento KingsDeRozan skiftede i juli 2024 til Sacramento Kings i en aftale som sendte flere spillere mellem Bulls, Kings og Spurs.[14] LandsholdskarriereDeRozan var del af USA's landshold, som vandt guld ved sommer-OL 2016.[15] Referencer
Eksterne henvisninger
|