Dekretal
Dekretaler (decretales, underforstået epistolae, breve) kaldes de pavebreve, som ved afgørelsen af en eller anden sag kan tjene som rettesnor i lignende tilfælde.
Ved pavedømmets stigende magt antog dekretalerne karakter af kirkelove. Allerede ved overgangen fra Oldtid til Middelalder foranstaltede man samlinger af dekretaler, oftest dog sammen med akter fra kirkemøderne, således i Rom ved Dionysius den Lille[1] og i Spanien. Disse samlinger blev forøget med opdigtede eller omdannede breve, især de såkaldte pseudoisidoriske dekretaler fra 9. århundrede.
Senere blev der optaget dekretaler i biskop Burchard af Worms’ samling fra ca. 1020 (Decretum Burchardi), den yngre Anselm af Luccas (†1086) fra slutningen af 11. århundrede (Collectio canonum) og Decretum Gratiani fra ca. 1150.[2] Pave Gregor IX lod den spanske dominikaner Raimund fra Peñafort (†1275) udarbejde en officiel samling til supplering af Decretum Gratiani; denne Liber extra (decretum Gratiani)[3], der var inddelt i tre bøger, blev 1234 påbudt til brug ved universiteterne.
Også til denne samling føjede man tillæg af de følgende pavers dekretaler, og 1298 samlede Bonifatius VIII disse sammen med sine egne dekretaler til Liber sextus (6. Bog), der ligeledes blev autoriseret til almindelig brug. Bonifacius VIII’s senere dekretaler blev samlet som Extravagantes.
En ny, offentlig samling dekretaler 1317 skyldes Clemens V efter hvem den kaldes Constitutiones Clementinae, men ellers er dens navn Liber septimus (7. bog). Den rummer tillige kanonerne fra 15. økumeniske koncil 1311-12 (kirkemødet i Vienne). Hermed slutter de offentlige samlinger af dekretaler. Decretum Gratiani, Liber extra, Liber sextus og Liber septimus blev føjet sammen til Corpus juris canonici, 'den kanoniske rets lovsamling'.
I slutningen af det 15. århundrede blev der tilføjet en ikke offentlig samling dekretaler af paverne indtil denne tid; den kaldes Extravagantes. Kirkerettens fortolkere kaldes ofte dekretister.
Kilde
- "Dekretaler" i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916), bind 5, side 904 af historiker Hans Olrik
Noter
- ^ Dionysius den Lille er formodentlig 'Dionysius Exiguus' (no) (ca. 470-540)
- ^ Se evt. oversigtsartiklen "Collections of ancient canons"
- ^ Om Pave Gregor IX's "Liber Extra", (Codex Gregorianus, 1234) (de)
Se også
Eksterne henvisninger
- "Titelstichwörter: dekretal" hos RI-Opac: Die Literaturdatenbank zum Mittelalter (Regesta-imperii.de)
- Stephan-Kuttner-Institute of Medieval Canon Law, München Arkiveret 9. februar 2020 hos Wayback Machine, hvor et projekt er "Die Dekretalensammlung des 12. Jahrhunderts" (tysk og engelsk)
- Om "Corpus juris canonici", 'den kanoniske rets lovsamling' hos Den Store Danske af retshistoriker Ditlev Tamm
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
