Dick Schoenaker
Dirk "Dick" Hendrikus Schoenaker (født 30. november 1952 i Ede, Holland) er en tidligere hollandsk fodboldspiller (midtbane), der vandt sølv med det hollandske landshold ved VM i 1978. KarriereSchoenaker spillede hele sin karriere i hjemlandet, hvor han var tilknyttet FC Wageningen, De Graafschap, Ajax, Twente og Vitesse.[1] Længst tid tilbragte han hos Ajax, hvor han spillede i ni sæsoner, og nåede over 250 ligakampe. Her var han med til at vinde hele seks hollandske mesterskaber og to pokaltitler. Schoenaker spillede desuden 13 kampe og scorede seks mål for Hollands landshold.[2] Han var en del af den hollandske trup, der vandt sølv ved VM i 1978 i Argentina.[3] Her spillede han dog kun én af hollændernes seks kampe, og var ikke på banen i finalenederlaget mod værtsnationen. Hans sidste landskamp var en VM-kvalifikationskamp på udebane mod Ungarn i foråret 1985. Titler
Referencer
|