Dronninggambit
Denne artikel omhandler skakåbningen dronninggambit. Opslagsordet har også en anden betydning, se Dronninggambit (miniserie).
| Dronninggambit | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Træk | 1.d4 d5 2.c4 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ECO | D06–D69 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Oprindelse | 1400-tallet | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Hovedgruppe | Lukket åbning | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Chessgames.coms åbningsoversigt | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Dronninggambit er en skakåbning, der begynder med trækkene:
- 1. d4 d5
- 2. c4
Det er en af de ældste kendte åbninger i skak. Den nævnes allerede i Göttingenmanuskriptet (sv) fra ca. 1490, og i 1600-tallet analyserede den italienske skakmester Gioachino Greco (no) den.[1] Åbningen blev dog ikke udbredt i turneringsskak, før den positionelle spillestil vandt frem i slutningen af 1800-tallet. I 1920'erne og 1930'erne nåede dronninggambit sit højdepunkt: i VM-matchen i 1927 mellem José Raúl Capablanca og Aleksandr Alekhin blev den spillet i 32 ud af 34 partier.[2]
Åbningen er stadig almindelig i dag og betragtes som en af de mest solide muligheder for hvid efter 1.d4. Den klassificeres i Encyclopaedia of Chess Openings (en) (ECO) under koderne D06 til D69.
Selvom den traditionelt beskrives som en gambit, fordi hvid tilsyneladende ofrer c-bonden, er det ikke en ægte gambit, da sort normalt ikke kan fastholde den ekstra bonde uden at få en ringere stilling.[1][2]
Idé
Med 2.c4 angriber hvid sorts d5-bonde og forsøger at aflede den fra centrum. Hvis sort slår bonden med 2...dxc4, kan hvid opnå kontrol over de centrale felter og forberede fremstødet e2-e4. Hvis sort i stedet fastholder sin bonde på d5, fører spillet typisk til en mere lukket og positionel kamp.[2]
Hovedvarianter
Accepteret dronninggambit
Accepteret dronninggambit (ECO D20-D29) opstår efter 2...dxc4. Sort opgiver midlertidigt centrum for at opnå friere udvikling af brikkerne. Sort forsøger normalt ikke at fastholde den vundne bonde, men fokuserer i stedet på hurtig udvikling. Hovedfortsættelsen er 3.Sf3 Sf6 4.e3 e6 5.Lxc4.[2]
Afslået dronninggambit
Afslået dronninggambit (ECO D30-D69) betegner stillinger, hvor sort ikke slår på c4. Det mest klassiske svar er 2...e6, som støtter d5-bonden, men som til gengæld indespærrer sorts hvide løber bag bondekæden. Sort sigter typisk mod at bryde igennem med c7-c5 eller e6-e5 på et senere tidspunkt.[3]
Slavisk forsvar
Et populært alternativ til 2...e6 er 2...c6, det slaviske forsvar (ECO D10-D19). Sort støtter d5-bonden uden at blokere den hvide løber. Det slaviske forsvar er gradvist blevet lige så udbredt som det klassiske afslåede dronninggambit.[3]
Referencer
- ^ a b De Firmian, Nick (1999), Modern Chess Openings (14th udgave), David McKay, s. 387
- ^ a b c d "Queen's Gambit" (engelsk). Chess.com. Hentet 2. april 2026.
- ^ a b "Queen's Gambit Complete Guide" (engelsk). 365Chess. Hentet 2. april 2026.
 | Spire Denne skakrelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
