Share to:

Dunkerquegade

Dunkerquegade med Kronløbshuset til venstre og Umeus Nordhavn til højre.

Dunkerquegade er en gade i Århusgadekvarteret i Nordhavnen i København, der ligger mellem Helsinkigade og Fortkaj. Gaden er opkaldt efter den franske havneby Dunkerque.

Historie og bebyggelse

Gaden ligger ligesom resten af Århusgadekvarteret i et område, der indtil 2014 var en del af Københavns Frihavn med begrænset adgang for offentligheden. I denne del af området mellem Lüdersvej, nu Helsinkigade, og Fortkaj lå der en større lagerbygning, der imidlertid efterfølgende blev revet ned. Derimod var der ingen egentlige veje på tværs her.

I forbindelse med kvarteret ophør som frihavn var det imidlertid blevet besluttet at omdanne det til en ny bydel med boliger og erhverv. Det medførte blandt andet anlæg af flere nye gader, heriblandt fire i denne del af området med nye erhvervsbygninger og karreer imellem. Københavns Kommunes Vejnavnenævnet ønskede at følge traditionen med at give gadenavne efter et bestemt tema, i dette tilfælde internationale havnebyer, hvilket for de fire gader her ville resultere i navnene Harwichgade, Calaisgade, Dover Passage og Dunkerquegade. Indstillingen blev godkendt på Teknik- og Miljøudvalgets møde 21 januar 2014 med virkning fra 1. marts 2014, hvor de nye gadenavne trådte i kraft. I praksis eksisterede gaderne dog knap nok i virkeligheden på det tidspunkt, men der blev efterfølgende sat gang i arbejdet med dem.

På den vestlige side af Dunkerquegade opførte RHB Development karreen Kronløbshuset efter tegninger af Mangor & Nagel Arkitektfirma i 2014-2016. Karreens facade er i mursten, der sammen med de andre byggematerialer giver bygningen et cortenstål udseende passende til bevaringsværdige bygninger i nabolaget.[1] På den østlige side af gaden opførtes kollegieboligerne Umeus Nordhavn efter tegninger af Henning Larsen Architects i 2019-2021.[2][3]

I 2020-2023 er det planen, at den kunstige Kronløbsøen skal anlægges i Kronløbsbassinet udfor de nye bygninger. Øen kommer til at rumme boliger og et underjordisk parkeringsanlæg, der bliver forbundet med omverdenen med en bro til Fortkaj i forlængelse af Dunkerquegade.[4][5]

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Kronløbshuset Arkiveret 10. februar 2018 hos Wayback Machine, Nordhavnen.dk. Besøgt 9. februar 2018.
  2. ^ Århusgadekvarteret 1.24 Arkiveret 10. februar 2018 hos Wayback Machine, Nordhavnen.dk. Besøgt 21. november 2018.
  3. ^ Århusgadekvarteret lige nu Arkiveret 10. februar 2018 hos Wayback Machine, Nordhavnen.dk, 29. juni 2017.
  4. ^ Kronløbsøen Arkiveret 10. februar 2018 hos Wayback Machine, Nordhavnen.dk. Besøgt 21. november 2018
  5. ^ Vinder fundet i konkurrencen om Kronløbsøen Arkiveret 10. februar 2018 hos Wayback Machine, pressemeddelelse fra By&Havn, 29. august 2016.

55°42′30″N 12°35′50″Ø / 55.70838°N 12.59709°Ø / 55.70838; 12.59709

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya