Dværgfalk

Dværgfalk
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia
Række	Chordata
Klasse	Aves
Orden	Falconiformes
Familie	Falconidae
Slægt	Falco
Art	F. columbarius
Videnskabeligt artsnavn
Falco columbarius Linnaeus 1758
Kort
gul - yngleområde blå - vinterkvarter   grøn - hele året
Hjælp til læsning af taksobokse

Dværgfalken (Falco columbarius) er en lille rovfugl, der har en cirkumpolar udbredelse. Den lever mest af spurvefugle, der jages ved lav flugt over jorden. Fuglen træffes i Danmark især forår og efterår som gæst fra Sverige og Norge.

Dværgfalken er den mindste af Europas falkearter. Den er op til 30 cm lang med et vingefang på 52-69 cm. Der er forskel i både størrelse og fjerdragt mellem han og hun. Hannen er den mindste og ikke meget større end en stor drossel. Den har gråblå overside i kontrast til sorte svingfjer og sort endebånd på halen. Hannens underside er rustfarvet. Hunnen kan næsten være så stor som en lille tårnfalk. Dens overside er mørkebrun og undersiden er gulbrun. Begge køn har kraftige mørkebrune længdestriber på undersiden. Ungfuglene ligner hunnen, indtil de er omkring et år gamle.

Dværgfalken ligner i flugten en meget lille vandrefalk eller en spurvehøg, men med hurtigere vingeslag.

Arten dværgfalk er opdelt i ni forskellige underarter, der er udbredt på den nordlige halvkugle, både i Eurasien og Nordamerika. Det er underarten aesalon, der træffes i Danmark. Denne underart yngler på de Britiske Øer, i det nordlige Skandinavien og videre mod øst indtil floden Jenisej i Sibirien. I Danmark træffes den især langs kysten, f.eks. langs vadehavet eller på strandenge i Østdanmark. Nominatracen columbarius findes i Nordamerika. Det er Færøernes eneste rovfugl. Her og på Island optræder underarten subaesalon, der er mørkere og lidt større end aesalon.

Dværgfalken jager mest i åbne områder, hvor den ofte sidder på en pæl eller lignende, inden den stryger af sted blot en meter over jorden, for at overraske et bytte. De fleste fugle bliver taget på selve jorden. Det drejer sig som regel om mindre spurvefugle. I nogle områder kan føden bestå af helt op til 90 % engpibere, men dværgfalken jager også gnavere og større fugle som ryle og deres unger.

Hunnerne begynder ofte at yngle for første gang i en alder af kun et år, mens hannerne er mindst to år gamle. Parrene holder som regel kun sammen i en enkelt sæson. Dværgfalken bygger enten sin rede direkte på jorden (almindeligt på de Britiske Øer), i træer (f.eks. i Skandinavien) eller på klippehylder (f.eks. på Færøerne), hvor den dog også kan lægge sine 3-5 æg uden nogen form for rede. Æglægningen begynder i Skandinavien som regel i slutningen af maj eller begyndelsen af juni måned. Rugetiden er omkring 30 dage, og ungerne er flyvefærdige efter omkring en måned. De er selvstændige efter yderligere omkring 30 dage.

• Gill, F & D Donsker (Eds). 2013. IOC World Bird Names (v 3.3) www.worldbirdnames.org Arkiveret 24. marts 2010 hos Wayback Machine
• Benny Génsbøl, Rovfuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, 2. udgave 1987. ISBN 87-12-01741-8
• M. Beaman, S. Madge & Klaus Malling Olsen, Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, Gads Forlag 1998. ISBN 8712022764.

• Beskrivelse af dværgfalk på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside Arkiveret 3. januar 2012 hos Wayback Machine
• Stamps.fo – Dværgfalk (Smyril) Falco columbarius subaesalon Arkiveret 31. august 2013 hos Wayback Machine (Postverk Føroya om frimærket 2002)

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Dværgfalk