Share to:

Dyttebøl

Dyttebøl gods
Dyttebøl på Generalstabens kort over Slesvig fra 1858

Dyttebøl (dansk) eller Düttebüll (tysk) er et gods beliggende mellem landsbyerne Pommerby og Kronsgaard på halvøen Gelting Birk i det østlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører godset under Kronsgaard kommune i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hører stedet under Gelting Sogn. Sognet lå i Kappel Herred (oprindelig Ny Herred, Flensborg Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark[1].

I middelalderen hørte Gelting-området som krongods under den danske krone. I 1409 kom landsbyen Dyttebøl til Slesvig domkapitel. Lidt senere blev den afstået til Runtoft gods (Rundtoft gods)[2]. I 1460 nævnes landsbyen Dyttebøl med 8 gårde og en mølle. I 1593 blev Dyttebøl et selvstændigt gods, efter at ejeren havde nedlagt landsbyen og oprettet en hovedgård. Godset kom 1713 under det østangelske godsdistrikt. I 1783 blev bøndernes livegenskab ophævet. I 1840 var der godt 770 undergivne og ansatte på godset. Til godset hørte besiddelser i Gelting Sogn (i selve Dyttebøl, Nybby og Pommerby), Eskeris Sogn (Nisvrå og Rørmose) og Stenbjeg Sogn (Stenbjerg). I 1615 udskiltes Udmark, som blev et selvstændig gods. I stedet kom Kronsgaard under Dyttebøl. I en periode havde godset fælles ejer med Bukhavn gods. I 1853 kom godset under det nyoprettede Kappel Herred[3][4]. Tæt på godset ligger bebyggelser/lokaliteter Børsby, Brede, Galtmose (Golsmaas), Møllebro og Puthul.

Stednavnet er første gang dokumenteret 1438. Navnet betegnede oprindelig landsbyen af samme navn, som lå nordvest for hovedgården. Forleddet er afledt af personnavnet *Dytti, en svagtbøjet sideform til tilnavn Dyttr, samme form som i Dybbøl[5][6][7].

Den sydslesvigske maler og illustrator Margareta Erichsen arbejdede 1937/1938 som kok på godset.

Noter

  1. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, Kjøbenhavn 1864, 2. bind, s. 296
  2. ^ Ifølge Hamer kom Dyttebøl allerede 1391 under Runtoft gods
  3. ^ Gerret Liebing Schlaber: Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007, Flensborg 2007, s. 312
  4. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 163
  5. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 164
  6. ^ Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, København 1979-1984. s. 424
  7. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 115

54°44′50″N 9°57′47.40″Ø / 54.74722°N 9.9631667°Ø / 54.74722; 9.9631667

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya