Share to:

Dør

Et dørparti i dansk murermestervilla
En større dør med to dørblade (og seks paneler) ved indgangen til en kirke

En dør er en barriere, oftest monteret med hængsler i en dørkarm, indsat i en åbning i en mur for at tillade eller hindre passage. En dør kan være åben, lukket eller stå på klem. Selve den bevægelige del kaldes dørblad.[1] Døre har ofte en låsemekanisme samt et dørgreb, og er ikke sjældent bygget med et dørtrin nederst, der skal forhindre træk ved passage af luft i mellemrummet mellem dør og gulv. Dørpladen kan være dekoreret og være forsynet med en brevsprække (til post og aviser) og en "dørspion", der lader beboeren se hvem, der er uden for uden selv at blive iagttaget.

Kombinationen af en dør (dørblad) og en dørkarm er en flerledsmekanisme. En dør og en dørkarm (eller anden fæstning) opfylder kun døregenskaben i forening.

Dørens formål er at dække for en indgang til et hus, lokale eller rum på en måde, der gør, at der ved åbning af døren kan skabes passage mellem to ellers adskilte områder.

En stor dør kaldes, afhængig af størrelse eller funktion, for en port; denne er placeret i en portåbning, der kan være uden port(dør).

Typer

Døre inddeles[2] i:

Typemæssigt skelnes desuden mellem døre med én dørplade (der kan være friset eller sporet) eller underinddelt i flere plader med eller uden en rude eller med en kombination af rude(r) og plade(r).

Efter materiale skelnes mellem:

  • trædøre (som regel af fyr eller mahogni)
  • træ/alu-døre
  • metaldøre
  • pvc-døre.

Efter åbningsmåden skelnes mellem:

  • indadgående døre (åbner indad, I),
  • udadgående døre (åbner udad, U)

samt mellem:

  • åbning i venstre side, V,
  • åbning i højre side, H.

Der findes fire kombinationer: VI, VU, HI og HU.[3]


Sprogligt

Dør i Georgien.

Den indoeuropæiske rod er *dhwer (= dør), russisk dver, græsk thyra, tysk Tür. På norrønt hed det dyrr, som imidlertid betød "døråbningen", tomrummet; egentlig et flertalsord, måske om de to åbninger man skulle igennem for at komme ind i opholdsrummet; [4] eller måske benyttede de oprindelige indoeuropæere døre med to svingende halvdele. [5] Selve døren hed på norrønt hurð. [6]

"Dør" er en homograf. Udsagnsordet jeg dør staves på samme måde.

Noter

  1. ^ "Opslag "dørblad" i traeordbog.dk". Arkiveret fra originalen 5. august 2021. Hentet 5. august 2021.
  2. ^ i dørproducentbranchen
  3. ^ for dobbeltdøre gælder henvisningen den side, der åbnes først (eller med andre ord: den dørplade, hvori dørgrebet sidder)
  4. ^ dør — Den Danske Ordbog
  5. ^ "Online Etymology Dictionary". Arkiveret fra originalen 26. august 2016. Hentet 10. august 2016.
  6. ^ "Old Norse Word Study Tool". Arkiveret fra originalen 10. september 2016. Hentet 10. august 2016.

Eksterne henvisninger

Se Wiktionarys definition på ordet:

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya