Share to:

Ebba Hribar

Ebba Hribar
FødtEbba Kirstine Vilsen Rediger på Wikidata
31. marts 1940 (86 år) Rediger på Wikidata
Politisk partiSocialdemokratiet Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseBorgmester, kontorfunktionær Rediger på Wikidata
ArbejdsstedNakskov Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserFortjenstmedaljen i sølv Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ebba Kirstine Vilsen Hribar (født 31. marts 1940)[1] er en dansk pensioneret overassistent og tidligere socialdemokratisk lokalpolitiker. Hun var i 1997 borgmester i Nakskov i ca. et halvt år. Hun var den eneste kvinde blandt Nakskovs borgmestre i byens over 750 år lange historie og byens sidste socialdemokratiske borgmester.

Hun arbejdede i over 40 år ved Nakskov Bibliotek, hvor hun blev overassistent.

Privatliv

Ebba Kirstine Vilsen voksede op i Haderslev, hvor hun gik på Sct. Severin Skole.[2]

Ægteskab

Vido Hribar var født i 1938 og opvokset i Kroatien, der dengang var en delstat i Jugoslavien. Oprindelig var han og Ebba pennevenner - det var dengang ikke ualmindeligt at have en eller flere pennevenner i andre lande. Da Vido studerede i Zagreb sidst i 1950'erne, fik han mulighed for at få et udvekslingsophold på Højskolen Snoghøj ved Fredericia. Derfra begyndte han snart at tage bussen for at besøge sin penneveninde Ebba i Haderslev.[3] De blev glade for hinanden og endte med at blive gift 29. december 1959.[4] Derefter kunne Vido legalt flytte til Danmark. Han uddannede sig som journalist på et dagblad i Haderslev. Da uddannelsen blev færdig, blev han i 1961 ansat på avisen Ny Dag i Nakskov, hvor han fra 1986 arbejdede som redaktionschef og redaktionssekretær, indtil avisen gik ind i 1994. Derefter ernærede han sig ved at udgive nyhedsmagasinet Banen, et journalistisk nyhedsmagasin om modeljernbaner, som han havde grundlagt fem år tidligere, og som var blevet en succes med et oplag på omkring 3.000.[3][5]

Politisk karriere

Ægteparret Hribars tre børn gik på Stormarkskolen i Nakskov, og det var her, Ebba Hribars politiske karriere begyndte, da hun blev formand for skolens forældreforening.[6] Hun blev indvalgt i skolenævn og skolekommission, og i 1978 blev hun medlem af Nakskovs byråd, hvor hun fik sæde i først skoleudvalget og senere i teknisk udvalg og økonomiudvalget. I de 11 år, hvor Benny Sonne var borgmester, indtog hun posten som viceborgmester og var derfor et kendt navn i byen. Da Sonne blev syg, blev der afholdt en urafstemning blandt de socialdemokratiske partimedlemmer om hans efterfølger. Her vandt Hribar med 54 % af de 332 afgivne stemmer. Sonne trak sig som borgmester i juli 1997 for at give plads for sin efterfølger, og Hribar blev dermed borgmester.[7]

Allerede da Hribar netop var tiltrådt som viceborgmester, lukkede byens store virksomhed Nakskov Skibsværft i juni 1986. Det blev et stort problem for byen, der tidligere havde været anset for en hæderkronet og driftig provinsby, men efterfølgende mest blev kendt for høj arbejdsløshed. Bystyret kæmpede i de følgende mange år med byens økonomiske situation, der også var et stort problem, da Hribar i 1997 blev borgmester. Hun engagerede sig blandt andet i opførelsen af et nyt multimediecenter i skibsværftets tidligere administrationsbygninger. Centeret byggede på den lokale multimediedesigner-uddannelse IMMAs store succes i 1990'erne, hvor IMMA tiltrak unge studerende fra hele Danmark. Ambitionen med centeret var at opbygge et miljø af mindre virksomheder indenfor medieverdenen.[8]

Ved kommunalvalget 1997 fik Hribar et godt personligt valg med 1530 personlige stemmer, men hendes parti Socialdemokratiet gik tilbage fra 11 til 9 medlemmer og mistede derved for første gang siden 1913 flertallet i Nakskovs byråd. Den samlede oppositions 10 stemmer støttede SF'eren Flemming Bonne som ny borgmester, hvormed 84 års socialdemokratisk styre i byen var brudt. Hribar fik dermed kun et halvt år som byens borgmester.[7] Hun fortsatte dog som 2. viceborgmester. Efter det næste kommunalvalg, hvor SF gik kraftigt frem og fik absolut flertal, indgik partierne i byrådet en fælles konstitueringsaftale, hvor formandsposterne blev fordelt mellem alle partierne, og Hribar blev her 1. viceborgmester.[6]

I april 2004 udtrådte Hribar som 64-årig efter egen anmodning af Nakskov Byråd efter at have siddet i byrådet i 26 år. Hun blev efterfulgt som viceborgmester af partifællen Ninette de la Motte.[9]

Tiden efter politik

I januar 2005 var Hribar i audiens på Christiansborg Slot hos dronning Margrethe for at takke for fortjenstmedaljen i sølv, som hun fik efter 40 års ansættelse på Nakskov Bibliotek, til sidst som overassistent.[10]

Ved Nakskovs 750-års-jubilæum i 2016 deltog Hribar i den officielle markering af jubilæet på Nakskov Rådhus som den eneste på det tidspunkt nulevende af Nakskovs borgmestre.[11]

Kilder

  1. ^ "arkiv.dk | Fødselsdag. Ebba Hribar". arkiv.dk. Hentet 2026-03-08.
  2. ^ Ebba Kirstine Vilsen Hribars Facebookside, besøgt 28. februar 2026.
  3. ^ a b "Dødsfald" (PDF). dmju.dk. Dansk Model Jernbane Union. Hentet 28. februar 2026.
  4. ^ Opslag: Hribar, Vid. Danske Journalister 1970. Udgivet af Dansk Journalistforbund.
  5. ^ Dødsfald. Nekrolog over Vido Hribar 9. december 2020 i Lolland-Falsters Folketidende.
  6. ^ a b Netværk. Artikel i Danske Kommuner 20. marts 2003.
  7. ^ a b John Madsen: Byens udvikling. S. 7-34 i "Nakskovs Historie V - fra 1945-2007". Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2025.
  8. ^ Læren fra Nakskov. Artikel i Jyllands-Posten 1. oktober 1997.
  9. ^ Opslagstavlen. Artikel i Danske Kommuner 13. maj 2004.
  10. ^ Audiens på Christiansborg Slot. Artikel i Berlingske Tidende 18. januar 2005.
  11. ^ Lollands metropol. Artikel 26. april 2016 i Lolland-Falsters Folketidende.

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya