Edith Nørgård
| Edith Nørgård | |
|---|---|
| Født | 18. juli 1919  Korsør, Danmark |
| Død | 28. januar 1989 (69 år) Gentofte Sogn, Danmark |
| Ægtefælle | Ole Nørgård (fra 1950) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Landskabsarkitekt, arkitekt |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Edith Kristine Nørgård (født 18. juli 1919 i Korsør, død 28. januar 1989 i Gentofte)[1] var en dansk landskabsarkitekt.
Biografi
Efter opvæksten i Glostrup og sproglig studentereksamen i 1938 læste Edith Nørgård kunsthistorie på Københavns Universitet fra 1938 til 1940. Hun ønskede dog snart at arbejde mere udfarende og skabende og blev i 1942 optaget på Arkitektskolen, hvor hun mødte sin senere ægtefælle, landskabsarkitekt Ole Nørgård. De tog begge afgang i 1948 og kom siden til at arbejde tæt sammen gennem hele deres fælles virke. I 1950 blev parret gift.[1]
Efter endt uddannelse var Edith Nørgård ansat hos arkitekterne Carl R. Frederiksen og Hans Hansen samt på DSB's tegnestue.[1]
I 1956 etablerede Edith og Ole Nørgård en kombineret tegnestue og bolig i en tidligere strømpefabrik ved Gentofte Sø. Midt i 1950'erne havde Ole Nørgård arbejdet hos landskabsarkitekt C.Th. Sørensen, hvilket fik stor betydning for parrets tilgang til landskabsarkitektur. Samtidig udviklede de gradvist deres egen karakteristiske stil, præget af enkelhed, helhedstænkning og detaljer.[1]
Allerede fra begyndelsen af 1950'erne deltog og blev de præmieret i en række arkitektkonkurrencer inden for bygninger, bebyggelsesplaner og byplaner, herunder i 1951 for Lyngby Parkkirkegård og kapel.[1]
I de første år, hvor parrets børn var små, var Edith Nørgård mindre synlig udadtil, men det fælles livsværk kan ikke opdeles entydigt mellem ægtefællerne. Ole Nørgård varetog i højere grad de udadvendte kontakter, mens Edith Nørgård var den mest konstante arbejdskraft ved tegnebordet.[1]
Fra 1967 til 1969 underviste Edith Nørgård på Arkitektskolen hos professorerne i bygningskunst Palle Suenson og Viggo Møller-Jensen.[1]
Efter Ole Nørgårds tidlige død i 1978 valgte Edith Nørgård at videreføre tegnestuen alene og løse opgaverne i samme fælles ånd. Det var først herefter, hun i bredere kredse blev kendt som selvstændig landskabsarkitekt. Hun skrev blandt andet om tegnestuens arbejder i fagtidsskriftet Landskab. I 1987 overdrog hun på grund af sygdom tegnestuen til Vibeke Holscher og datteren Lea Nørgaard, begge landskabsarkitekter.[1]
Landskabsarkitektonisk virke
Sammen med Ole Nørgård stod Edith Nørgård bag en lang række markante have- og landskabsanlæg. Parret fik fra 1960'erne stor indflydelse på landskabsarkitektfaget gennem deres enkle, stilsikre planudformning og konsekvente bearbejdning af både helhed og detaljer.[1]
Blandt de mest betydningsfulde arbejder er landskabsanlæggene ved Danmarks Tekniske Universitet i Lundtofte, hvor store bræmmer af egetræer strukturerer anlægget, og hvor terrænet visse steder er formet med terrasseringer og frodige gårdhaver.[1]
Ved udformningen af bydelen Albertslund Syd i 1960'erne skabte tegnestuen et sammenhængende system af friarealer, fra de enkelte boligers atriumhaver over boliggruppernes torve til den gennemgående kanal og Kongsholmparken. Dele af arbejdet blev udført i samarbejde med Måns Ginman og Søren Harboe.[1]
Andre centrale projekter omfatter reetablering og omformning af grusgravsområdet Hedeland Nord, landskabsanlæg ved Københavns Universitet Amager (KUA), Panum Instituttet samt friarealer og park omkring kunstmuseet Louisiana, hvor tegnestuen arbejdede med anlægget gennem flere årtier.[1]
Desuden udførte Edith og Ole Nørgård en række motorvejsanlæg på Sjælland, herunder Lyngbyvejens indføring til København (1965–1974), kendetegnet ved enkel beplantning og gennemførte detaljer.[1]
Tegnestuens arbejde omfattede også friarealer ved boligbebyggelser, kollegier og kirker, herunder Kuben i Øverød (1963), Ved Stampedammen i Hørsholm (1964), Nybrogård Kollegiet i Kongens Lyngby (1970) og Vangede Kirke (1974).[1]
På tegnestuens vegne modtog Edith Nørgård i 1986 Brolæggerprisen, blandt andet for belægningerne omkring Helligåndskirken.[1]
Referencer
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
