Ellund
Ellund er en landsby beliggende ved den dansk-tyske grænse vest for Flensborg i Sydslesvig. Administrativt hører landsbyen under Hanved kommune i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hører Ellund under Hanved Sogn. Sognet lå i Vis Herred (Flensborg Amt), da området var dansk indtil 1864.
Ellund er første gang nævnt 1401. På jysk udtales bynavnet Ællunj. Stednavnet er sammensat af kollektivform af el (ellekrat) og lund. Navnet hentyder til en by i en elleskov[1][2][3]. Den lidt syd for Ellund beliggende Ellundbro (jysk Ællunj`bro, tysk Ellundbrück) er første gang nævnt 1858. Her lå en bro over Meden Å. Ellundmark (Ellundfeld) er navnet på spredt bebyggelse øst og vest for selve Ellund. Husene er beliggende ved gadene Ellund-Vest og -Øst. Ellundmark er første gang nævnt 1797[1][4]. Den nord for byen på grænsen beliggende gård Vilmkjær er første gang nævt 1802. Skolesproget i Ellund var dansk i årene før krigen 1864[5]. Landsbyen er landbrugspræget. Tørveproduktion var tidligere en vigtig indtægtskilde[6]. Syd for Ellund ligger den i 1900-tallet plantede ca. 33 ha store Ellund Skov. Skoven er opbygget af bevoksninger med lærk, rødgran, eg, bøg, nordmannsgran og m. fl[7]. 1 km øst for Ellund strækker sig den sønderjyske motorvej E45 / A 7. Der er to grænseovergangssteder ved Ellund. Nærliggende landsbyer er Valsbøl, Ondaften, Hanved, Harreslev, Simondys og Frøslev.
Noter
- ^ a b Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 235
- ^ Anders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 186
- ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 120
- ^ Anders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 186 f.
- ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 175
- ^ Jens Madsen: Folkeminder fra Hanved Sogn ved Flensborg, København 1870, s. 3
- ^ "Ejendomsmægler A. Olsen". Arkiveret fra originalen 23. juli 2020. Hentet 23. juli 2020.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









