Energibærer
En energibærer er et materiale eller en anordning, som kan lagre eller transportere energi, så denne energi kan bruges senere eller på et andet sted. Et batteri er et kendt eksempel på en energibærer. Elektricitet er en energibærer, der kan transportere energi, så den kan anvendes et andet sted, end den er produceret. Skal elektrisk energi anvendes på et andet tidspunkt, end den er blevet produceret, er der imidlertid behov for at lagre den i en anden type energibærer.[1]
Den grønne omstilling indebærer i et land som Danmark, at en større andel af fremtidens energi forventes at stamme fra sol- og vindenergi. Da disse energikilder kan udvise betydelige udsving, bliver energilagring i passende energibærere derfor også en vigtig del af fremtidens energisystemer. Energibærere som brint og metanol (træsprit) er blevet foreslået som sådanne passende energibærere.[2][3]
Etymologi
Ordet "energibærer" kendes på dansk siden 1990, hvor det blev brugt i en artikel i Ingeniøren.[4]
Batterier som energibærere
I et batteri lagrer man energi som kemisk energi. Når det ønskes, kan energien frigives som elektrisk strøm, der kan udføre et mekanisk arbejde eller skabe varme.[1]
Stoffer og materialer som energibærere
Mange stoffer og materialer indeholder kemisk energi, som kan udnyttes på forskellige måder. Nogle kendte eksempler er madvarer og kulbrinter som kul og olie. Ved forbrænding af kulbrinter, eksempelvis i et oliefyr eller en forbrændingsmotor, bliver der frigjort energi ved en reaktion med ilt, hvorved der dannes vand og kultveilte.[1]
Brint som energibærer
Brint kan anvendes som en energibærer. Når energien skal frigøres, kan man lade brintgassen reagere med ilt, så brint- og iltmolekylerne danner vandmolekyler, og der samtidig frigøres energi.[1] Brint som energibærer er blevet nævnt som en mulig løsning på mange udfordringer i den grønne omstilling, men bærer samtidig også udfordringer i sig selv. Det er således svært at fremstille ren brint, og samtidig er den meget flygtig og vanskelig at opbevare i kompakt form.[5]
Opbevaring af brint kan ske i form af ammoniak, der derved bliver en energibærer for brinten.[6]
Kilder
- ^ a b c d Denne Wikipedia-artikel indeholder CC-BY-3.0-licenseret tekst fra artiklen: Maria Vetleseter Bøe og Bjørn Pedersen (27. november 2024): "energibærer". Store Norske Leksikon. Hentet 13. februar 2025 fra https://snl.no/energibærer.
- ^ Brian Elmegaard: Kunsten at lagre energi. Artikel i Aktuel Naturvidenskab nr. 6, 2008.
- ^ Jesper Lebæk Jespersen: Træsprit i tanken. Artikel i Aktuel Naturvidenskab nr. 6, 2008.
- ^ energibærer. Nye ord i dansk, Dansk Sprognævns hjemmeside, dateret 2011.
- ^ Energi på lager. Eksperimenthæfte, DTU, 2011.
- ^ Systemtænkning i vedvarende energi. Inspirationsmaterialer om ny naturvidenskabelig viden. Emu.dk, 2021, nr. 2.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
