Energiø

En energiø er en ø, der samler elektrisk strøm fra flere havvindmølleparker i farvandet omkring øen, hvorfra strømmen føres til land i kabelforbindelser. Dette kan være et attraktivt alternativ til, at havvindmølleparkerne har hver sin forbindelse til land.^[1]

Ofte vil en energiø være en kunstigt anlagt ø på havet, men udtrykket kan også bruges om en naturligt eksisterende ø, der forsynes med det nødvendige eltekniske udstyr til formålet.^[1]

I Danmark besluttede et stort Folketingsflertal i 2020 at etablere to energiøer, dels på Bornholm og dels i form af en kunstig ø i Nordsøen, som led i den grønne omstilling. Der var tale om meget store infrastrukturinvesteringer, som ifølge planen skulle blive nogle af danmarkshistoriens største anlægsprojekter. Ændrede forudsætninger førte siden til, at projektet i Nordsøen blev udskudt. Regeringen gik til gengæld videre med planerne om Energiø Bornholm og indgik i januar 2026 en aftale med Tyskland om fordeling af omkostningerne, idet en stor del af energiøens elproduktion forventes at blive solgt til Tyskland.

Skabelsen af to energiøer i Danmark var en vigtig del af aftalen Klimaaftalen for energi og industri mv., som blev vedtaget af et stort Folketingsflertal i juni 2020. Ifølge denne aftale skulle der etableres to energiøer senest i 2030: dels en kunstig ø i Nordsøen og dels etablering af infrastruktur på Bornholm, der kunne gøre denne ø til en energiø. Formålet med de to øer var at lette en større produktion af klimavenlig elektricitet som led i Danmarks grønne omstilling. Etableringen af energiøen i Nordsøen skulle specielt muliggøre, at der kunne etableres havvindmøller med større afstand fra land, hvor vindforholdene er bedre.^[1]

Der var tale om to meget store infrastrukturprojekter, hvor energiøen i Nordsøen ifølge aftalen var udset til fra start at have en kapacitet på 3 gigawatt med senere udbygning til 10 gigawatt, svarende til ca. 650 havvindmøller. Energiø Bornholm var udset til at håndtere 2 gigawatt, og senere er dette tal blevet opjusteret til 3,8 gigawatt.^[1] Ifølge Energistyrelsen ville de to energiøer tilsammen blive et af danmarkshistoriens største anlægsprojekter.^[2]

Etableringen af øen i Nordsøen blev anslået til at koste omkring 210 mia. kr., mens prisen for Energiø Bornholm blev anslået til 31,5 mia. kr. Da det sidstnævnte projekt ikke kræver etableringen af en egentlig ny og kunstig ø, er det langt mindre omkostningsfuldt end projektet i Nordsøen. Ved aftalens indgåelse i 2020 var tanken, at energiøerne skulle etableres ved hjælp af statslige subsidier, men efterfølgende kunne drives på markedsvilkår uden offentlig støtte. Senere er omkostningerne blevet revurderet og har givet anledning til kritik af projekterne. Etableringen af Energiø Nordsøen er derfor blevet udskudt,^[3] mens der undersøges forskellige muligheder, blandt andet en aftale med Tyskland om medfinansiering.^[1]

Aftalen om Energiø Bornholm blev derimod i første omgang endeligt vedtaget i maj 2024.^[1] Efter at et udbud af havvindmølleprojekter slog fejl i december 2024, hvor ingen virksomheder ønskede at byde ind på opgaven, blev Energiø Bornholm-projektet sat på pause. I maj 2025 besluttede et folketingsflertal at forsøge et nyt udbud af havvind med statsstøtte, og i august 2025 fortalte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, at regeringen ville optage nye forhandlinger med Tyskland om delingen af økonomien i projektet, der ville blive afgørende for dets realisering.^[4][5] I september 2025 gav ministeriet tilladelse til at starte projektet, og Energinet.dk indgik kontrakter om søkabler,^[6] og arkæologiske udgravninger var igang.^[7]

I januar 2026 indgik den danske og tyske regering en aftale om at dele de forventede offentlige omkostninger ved etablering af Energiø Bornholm mellem de to lande. Aftalen skulle efterfølgende godkendes i Folketinget. Det samlede projekt for energiøen inklusive opførelsen af en stor mængde kæmpevindmøller i Østersøen vurderedes at kunne koste et trecifret milliardbeløb og blev ved aftalens indgåelse beskrevet som danmarkshistoriens største enkeltstående energiprojekt.^[8][9][10] Ifølge aftalen skulle fordelingsnøglen mellem Danmark og Tyskland for omkostningerne følge den andel af strømmen fra energiøen, som forventedes at gå til hver af de to lande. Ifølge planerne ville omkring 2 gigawatt af den frembragte strøm gå til Tyskland og ca. en gigawatt til Danmark. Tilsvarende lagde aftalen op til, at den danske stat ville komme til at betale omkring 30 % og Tyskland omkring 70 % af de mulige offentlige udgifter til projektet over de næste 30 år.^[11] Den danske regering vurderede, at et centralt skøn for omkostningerne for den danske stat ved projektet ville ende på omkring 23 milliarder kr.^[12]

Arkæologiske udgravninger startede på Bornholm i marts 2026.^[13]

I april 2026 startede byggeriet af AC Station Lindehøj ved Høje-Taastrup.^[14] Stationen forbinder det nuværende 400 kV højspændingsnet med det kommende 29 km kabel til Ringsbjerg ved Herfølge og videre til Lolland-Falster,^[15] og forventes udbygget med ledning til Energiø Bornholm,^[16] hvor projektet startede i juli 2026.^[17][18][19]

• Om Energiø Bornholm på Bornholms Regionskommunes hjemmside
• Energistyrelsen: Bagom energiøerne
• Projektside på Energinet.dk