Erstatningsret

Erstatningsret er en privatretlig juridisk disciplin.^[1] Jurister sondrer mellem erstatning i kontrakt og erstatning uden for kontrakt.^[2]

Udgangspunktet er, at skadelidte selv bærer tabet for den erstatningsberettigende skade.^[3] Man er ikke erstatningsansvarlig over for sig selv.^[4]

Der gælder ikke erstatningsansvar, hvis skaden er sket som følge af en hændelig begivenhed; se dommen U.2021.1369 V.

Fire kumulative betingelser skal være opfyldt for at skadelidte kan opnå erstatning:

1) En skadelidt person har lidt et tab, som kan måles i kroner og ører.^[5]
2) En anden person er skadevolder;^[6] det vil sige, at der skal være et ansvarsgrundlag.^[7]
- Ansvarsgrundlag kan være culpa eller objektivt ansvar.^[8] Endvidere findes præsumptionsansvar.^[9]
  - culpa kan enten være simpel uagtsomhed eller grov uagtsomhed eller forsæt.^[10]
  - objektivt ansvar betegner et skærpet ansvar, som gælder selv hvis skaden er hændelig.
  - præsumptionsansvar er culpaansvar med omvendt bevisbyrde.
3) Der skal desuden være en årsagssammenhæng (kausalitet) mellem skadevolders ansvarspådragende handling og det tab, som den skadelidte har lidt.^[11]
4) Der skal også være påregnelighed (adækvans);^[12] altså at skadevolder skal kunne forvente, at hans handling eller undladelse kan medføre en skade.^[13]
5) Som en femte betingelse kan nævnes, at der ikke må foreligge en objektiv ansvarsfrihedsgrund.^[14] Hvis skadelidte enten selv har medvirket til skadens opståen eller har undladt at begrænse sit tab, så kan erstatningskravet mod skadevolder blive lempet.^[15] Lempelse sker med hjemmel i erstatningsansvarsloven (EAL) § 24.^[16]
- En objektiv ansvarsfrihedsgrund kan være nødret eller lovligt nødværge.^[17] En proportional (skånsom) anholdelse kan også udgøre en objektiv ansvarsfrihedsgrund.^[18]
- Samtykke eller accept af risiko udgør også objektive ansvarsfrihedsgrunde.^[19]
- Negotiorum gestio kan også udgøre en objektiv ansvarsfrihedsgrund.^[14]
- Skadelidte har tabsbegrænsningespligt.^[20]

Personskadeerstatning

Lex generalis er erstatningsansvarsloven^[21] og forældelsesloven;^[22] mens lex specialis er arbejdsskadesikringsloven^[23] eller klage- og erstatningsloven^[24] eller offererstatningsloven^[25] eller forsikringsaftaleloven.^[26]

Bøger

Nanna Baade & Laura Tholstrup, 2025: Lærebog i personskadeerstatning. Karnov Group. 2. udgave. ISBN 9788761945617
Leif Donbæk Thomsen, 2019: Personskade - sådan sikrer du dig den erstatning, du har ret til. Frydenlund. ISBN 9788772161006
Bo von Eyben, 2018: Personskadeserstatning. Karnov Group. ISBN 9788761940445

Se også

Litteratur

side 165 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
Bo von Eyben & Helle Isager: Lærebog i erstatningsret. 9. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4308-0