Share to:

Ferskenpileurt

Ferskenpileurt
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenCaryophyllales (Nellike-ordenen)
FamiliePolygonaceae (Pileurt-familien)
SlægtPersicaria (Pileurt)
ArtP. maculosa
Videnskabeligt artsnavn
Persicaria maculosa
Gray
Hjælp til læsning af taksobokse

Ferskenpileurt (Persicaria maculosa), også skrevet Fersken-Pileurt, er en 30-80 cm høj urt, der vokser på åben, næringsrig og ofte fugtig bund. Planten har spredt sig over store dele af den nordlige halvkugle.

Beskrivelse

Ferskenpileurt er en enårig, urteagtig plante med en opstigende vækst. Stænglerne er glatte og runde i tværsnit. Bladene er spredtstillede og lancetformede med hel og lidt bølget rand. Oversiden er græsgrøn, glat og bærer ofte en mørk, næsten sort plet. Undersiden er en smule lysere.

Blomstringen sker i juli-oktober, hvor man kan finde blomsterne siddende samlet i kompakte, cylindriske aks fra bladhjørnerne. De enkelte blomster er 4- eller 5-tallige med rosenrøde kronblade. Frugterne er blanke og linseformede nødder.

Rodnettet består af en kraftig pælerod og et tæt filt af siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,75 x 0,75 m (75 x 75 cm/år).

Voksested

Indikatorværdier
Ferskenpileurt
L = 6 T = 6 K = 3 F = 5 R = 7 N = 7

Arten er udbredt i alle dele af den nordlige halvkugle, for selv om den egentlig stammer fra Asien og Europa, er den nu naturaliseret i hele Nordamerika. Den foretrækker lysåbne og fugtige jorde med et højt indhold af humus og mineralsk næring. Dette har givet den gode betingelser på dyrket og opgivet jord, men i øvrigt findes den på ruderater, langs vejkanter og ved grøfter og vandløb. Den er almindelig i Danmark.

På banelegemerne i og omkring Braunschweig finde den sammen med bl.a. agersnerle, agerstedmoderblomst, alm. brandbæger, alm. brunelle, alm. fuglegræs, korsknap, alm. rajgræs, butbladet skræppe, engrapgræs, fløjlsgræs, glat vejbred,hvidkløver, hyrdetaske, liden nælde, rød tvetand, sort natskygge, storkronet ærenpris og vejpileurt[1].



Søsterprojekter med yderligere information:



Note

  1. ^ bib1lp1.rz.tu-bs.de: Dietmar Brandes: Die Flora der Stadtbahn von Braunschweig (tysk)

Kilder

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya