Share to:

Fest-Psalmer

Fest-Psalmer er en salmebog, som fra 1850 blev brugt i N.F.S. Grundtvigs menighed i Vartov kirke. Der udkom ti oplag af Fest-Psalmer i Grundtvigs levetid, og den voksede i perioden fra 30 til 330 salmer.[1] Tiende oplag udkom i 1870.

Udgivelsen af nye oplag af Fest-Psalmer fortsatte også efter Grundtvig død i 1872.

Historie

Baggrunden for tilblivelsen af Fest-Psalmer var Grundtvigs store utilfredshed med den autoriserede Evangelisk-kristelig Psalmebog, som han havde været bundet til at bruge igennem hele sin tid som præst. Grundtvig havde omtalt den kritiske helt tilbage i "Om Religion og Liturgie" fra 1807 og havde været erklæret mostander af den mindst siden 1811, hvor hans følgebrev til "De hellige tre Konger" havde kritiseret salmebogens mangel på historiske salmer i stærke vendinger.

I 1826 havde Grundtvig for første gang forsøgt at komme til at bruge sine egne salmer i gudstjenestelig sammenhæng (herunder "Den signede Dag"), men forsøget var blevet slået ned af blandt andre Grundtvigs foresatte stiftprovst H.G. Clausen. I mellemtiden havde Grundtvigs salmedigtning for alvor taget fart med udgivelsen af Sang-Værk til den Danske Kirke (1836-1837) og en i øvrigt intensiveret indsats som salmedigter.

Samtidig blev Evangelisk-kristelig Psalmebog i stigende grad opfattet som utidsvarende, og en række initiativer havde søgt at fremme udarbejdelse og autorisation af en ny salmebog. Det var det arbejde, som i 1855 førte til autorisationen af Psalme-bog til Kirke- og Huus-Andagt.[2]

Væsentligt er også, at Grundtvigs stilling i offentligheden og hans indflydelse var blevet styrket, og han var blevet en selvstændig magtfaktor i dansk kirkeliv. Da han således i 1839 modsatte sig biskop Mynsters forslag til en ny alterbog, var det en væsentlig årsag til, at bogen strandede. Efter kongeskiftet i december 1839 nød han desuden kongeparrets særlige bevågenhed, da Dronning Caroline Amalie var blandt hans faste støtter. Han stod altså betydeligt friere end i 1826.

i 1845 lod Grundtvig for første gang salmeblade uddele i Vartov kirke. Dette skete i hemmelighed og uden officiel godkendelse. Da der efterfølgende ikke blev gjort officiel indsigelse imod salmebladene, fortsatte Grundtvig uddelingen af salmeblade i de følgende år, og i 1850 samledes disse salmeblade til den første udgave af Fest-Psalmer.

Indhold

Netop fordi salmebogen voksede så stærkt, er dens indhold ikke entydigt fra udgave til udgave. Grundtvig-bibliografen Steen Johansen giver i tredje bind af Bibliografi over N.F.S. Grundtvigs Skrifter oversigter over indholdet af hvert enkelt udgave.[3]

I modsætning til Sang-Værk til den Danske Kirke er salmerne i Fest-Psalmer alle redigeret med henblik på at kunne bruges umiddelbart i gudstjenesten.

"Dejlig er den himmel blå" blev optaget i Fest-Psalmers første oplag i en version med fire strofer. Den nu hyppigst brugte version med syv strofer blev første gang optaget i salmebogens femte oplag i 1853.

Noter

  1. ^ https://dansklitteraturshistorie.lex.dk/Grundtvigs_salmer
  2. ^ "Den Danske Salmebog Online -". www.dendanskesalmebogonline.dk. Hentet 2026-01-09.
  3. ^ Steen Johansen: Bibliografi over N.F.S. Grundtvigs Skrifter 1-4. København: Gyldendal. 1948-54.

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya