Fiat Croma (type 154)
Fiat Croma var en mellem 1985 og 1996 fremstillet combi coupé i den store mellemklasse fra Fiat Automobiles. Den af Italdesign designede bil var den første personbil med dieselmotor med direkte indsprøjtning. HistorieDen i december 1985[1] præsenterede Croma var efterfølgeren for Argenta (hhv. 132). Modellen blev bygget i joint venture'et De fires klub mellem Alfa Romeo (som dengang ikke hørte til Fiat-koncernen), Lancia og Saab, hvilket ligeledes resulterede i bilmodellerne Alfa Romeo 164 (1987−1997), Lancia Thema (1984−1994) og Saab 9000 (1985−1998). I optisk hensigt havde Fiat Croma, Lancia Thema og Saab 9000 store ligheder, hvorimod Alfa Romeo 164 kun havde platformen og teknikken til fælles. Dermed var dele fra de fire bilmodeller indbyrdes udskiftelige. Dermed passer f.eks. dørene fra Fiat Croma og Lancia Thema også på Saab 9000. Med Croma og Thema gik man personsikkerhedsmæssigt også andre veje end med f.eks. Saab 9000. Fiat modificerede på deres modeller − lige før faceliftet af Croma hhv. den anden serie af Lancia Thema − grundkarrosseriet fuldstændigt og gjorde passagerkabinen mere stabil, hvor Saab forstærkede det oprindeligt, i joint venture fremstillede karrosseri med yderligere "forbedringer" (med f.eks. sidekollisionsbeskyttelsesbjælker i dørene). Forskellige undervognsdele (f.eks. fjederben) er ligeledes ens til alle bilmodellerne, også forruden på Croma og Thema er identisk med den på Saab 9000. TD i.d.: Den første dieselmotor med direkte indsprøjtningFiat var den første fabrikant, som fra foråret 1987[2] med modellen Croma 2000 TD i.d. havde en dieselmotor med direkte indsprøjtning i deres personbilsmodelprogram. Indtil da blev denne teknik kun benyttet i erhvervskøretøjer som Fiat Ducato, da motorgangen ikke levede op til komfortstandarden for personbiler. Dette skyldes, at tændingstiden på en motor med direkte indsprøjtning er længere end på en motor med indirekte indsprøjtning. I samarbejde med Fiats datterselskab Magnetti Marelli udvikledes i Fiats forskningscentrum i Napoli en elektronisk indsprøjtningsstyring, som muliggjorde en roligere motorgang. Dermed kunne indsprøjtningstidspunkt og -mængde ved hjælp af tilsvarende sensorer og aktorer tilpasses motorens omdrejningstal og belastningstilstand. Den i Croma benyttede motor havde et slagvolume på 1929 cm³ og ydede 68 kW (92 hk). Motoren kunne i starten kun fås på det italienske marked, da man på eksportmarkederne først ville udelukke de med udviklingen forbundne, mulige børnesygdomme. KarrosseriFiat Croma var udstyret med et af Giorgio Giugiaro (Italdesign) designet, femdørs combi coupé-karrosseri med stor bagklap. Giugiaro efterkom dermed ønskerne om en bil i denne klasse med den store bagklaps fordele. En lignende løsning blev benyttet på den i midten af 1989 introducerede Daihatsu Applause. Croma var som standard udstyret med el-ruder foran, servostyring og centrallåsesystem. Som følge af brugen af forzinkede plader kunne de på forgængerne ikke sjældent forekommende rustproblemer i vidt omfang forebygges. Facelifts1991I januar 1991 gennemgik Croma for første gang et facelift. Såvel ud- som indvendigt blev der ændret en del, bilen fik en ny, mere strømlinet front (forskærme, motorhjelm, kofanger, lygter og kølergrill) og en ny bagende (baglygter, kofanger og kunststofbeklædning mellem lygterne på bagklappen). Grundkarrosseriet blev optisk set ikke ændret, men kun de påskruede dele. Kabinen blev komplet modificeret, og der kom nyt kabineudstyr. Også instrumenterne blev tilpasset den nye tids smag. Karburatormodellerne samt øvrige versioner uden katalysator udgik ligesom 1,6'eren, så basismodellen nu var den 2,0-liters indsprøjtningsmotor (2000 i.e.) med 85 kW (115 hk). Croma fik også et betydeligt forstærket karrosseri, passagerkabinen blev komplet modificeret for at forbedre personsikkerheden. 1993I juni 1993 fik modellen et yderligere, mindre facelift, som udefra kunne kendes på den nye kølergrill uden den midterste tværstribe. I rammerne af dette facelift blev motorerne 2000 i.e. 16V (med Bosch Motronic-indsprøjtning) og 2500 V6 med den kendte Arese-V6-motor fra Alfa Romeo introduceret. V6-motoren i Croma havde 12 ventiler og var næsten identisk med V6-motoren i Alfa Romeo 155. Derudover blev sikkerheden yderligere forbedret gennem monteringen af en førerairbag. SikkerhedDet svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Croma i årgangene 1986 til 1996 klassificeret som følger:
DrivlinjeBilen havde forhjulstræk og femtrins manuel gearkasse eller automatgear, først med tre og efter faceliftet med fire fremadgående gear. Tekniske dataBenzinmotorer
Versionerne med benzinmotor er ikke E10-kompatible.[7] Dieselmotorer
1 Værdier i ( ) gælder for versioner med automatgear
Succes og resonansCroma kunne i 1980'erne præstere bemærkelsesværdige salgstal. Dog gik salgstallene specielt i Tyskland tydeligt nedad fra 1990, efter at tidsskriftet auto motor und sport havde gennemført en kollisionstest med flere europæiske biler i den øvre mellemklasse. Dette klarede Croma uventet dårligt. Grunden hertil hævdes at være, at der til kollisionstesten blev benyttet delvist uegnede biler. I tilfældet med Fiat Croma var der blevet benyttet en dubiøs bil fra førserieproduktion. På trods af den betydeligt forstærkede passagerkabine efter faceliftet i foråret 1991 og den senere introduktion af en førerairbag i 1993 var Cromas ry ruineret. Uagtet dette havde bilen dog også fordele i forhold til sine konkurrenter. Dermed var Croma den første personbil, som fra 1987 kunne leveres med en dieselmotor med direkte indsprøjtning. Topmotorerne, en 2,0-liters turbomotor med 150 hk og en 2,5-liters V6-motor med 159 hk, var for den daværende tid yderst bemærkelsesværdige. Også udstyret var med elektrisk justerbare og indklappelige sidespejle, klimaanlæg, stor bagklap, forlygtevaskere, ABS-bremser, tågeforlygter og indvendigt betjeneligt centrallåsesystem på et i forhold til konkurrenterne meget højt niveau. I modsætning til søstermodellerne fra Alfa Romeo, Lancia og Saab var Fiat Croma såvel pris- som udstyrsmæssigt positioneret en klasse under disse, i den store mellemklasse. Cromas primære konkurrenter var Volkswagen Passat, Opel Vectra og Ford Sierra. Croma havde dog meget gode pladsforhold og kunne i forhold til sine tyske konkurrenter sælges betydeligt billigere. Frem til december 1996[1] blev der fremstillet ca. 450.000 eksemplarer af Croma. Da Fiat med det siden 1969 til koncernen hørende mærke Lancia og den i slutningen af 1986 overtagne fabrikant Alfa Romeo allerede rådede over to mærker øvre mellemklassebiler, kom der da Croma udgik til fordel for modellerne Lancia Kappa og Alfa Romeo 166 ingen direkte efterfølger. Først i juni 2005 blev der i rammerne af det daværende samarbejde med General Motors introduceret en ny model med samme navn, baseret på Opel Signum. Noter
Litteratur
Eksterne henvisninger |