Filip De Wilde
Filip Alfons De Wilde (født 5. juli 1964 i Zele, Belgien) er en tidligere belgisk fodboldspiller (målmand). KlubkarriereI løbet af sin 23 år lange karriere spillede De Wilde primært for RSC Anderlecht i hjemlandet, som han over to omgange spillede i samlet 15 sæsoner. Han havde også ophold i portugisisk og østrigsk fodbold.[1] Han vandt seks belgiske mesterskaber i sin tid med Anderlecht, og ét da han spillede for KSK Beveren. To gange, i 1994 og 2000, blev han kåret til Årets målmand i belgisk fodbold. LandsholdskarriereDe Wilde spillede desuden 33 kampe for det belgiske landshold.[2] Han var en del af det belgiske hold til både VM i 1990, 1994 og 1998.[3] Det var dog kun i 1998-turneringen, at han opnåede spilletid. De Wilde var desuden belgiernes målmand under EM i 2000, på hjemmebane. Turneringen blev en katastrofe for ham, da han kostede mål både mod Sverige og Tyrkiet, og desuden blev udvist i opgøret mod Tyrkiet.[4] Belgierne røg ud efter det indledende gruppespil. Referencer
|