Fjerritslev Tinghus
Tinghuset, undertiden kendt som Kulturcenter Tinghuset, er en tidligere retsbygning i Fjerritslev, der indtil 31. december 2006 husede Retten i Fjerritslev.[1] Bygningen blev efter byrettens nedlæggelse renoveret og genåbnet som Kulturcenter Tinghuset. Indvielsen fandt sted den 19. september 2014.[2] Kulturforeningen Tinghuset driver Tinghuset med udlejning, koncert- og foredragsarrangementer, sangaftner og meget mere. [3]
HistorieDen daværende dommer og herredfoged, Tyge Emil Bang, erhvervede i 1909 grunden for at opføre et nyt tinghus og herredfogedbolig, som skulle erstatte tingstedet ved Skerpinggaard. Arkitekten blev Victor Nyebølle, der var medlem af Arrestskommisionen.[4] Byggearbejdet stod på i årene 1909-10, og tingstedet flyttede ind i april 1910.[4] Ifbm. opførelsen af herredfogedboligen, der var indflytningsklar i december 1909, opstod der en tvist mellem arkitekt Hother Paludan og Tyge Emil Bang. Arkitekten blev frifundet i 1912, hvorefter herredsfogeden Tyge Emil Bang forlod embedet samme år.[4] Herredfogedboligen er i dag er privatejet, mens Tinghuset er ejet af Jammerbugt Kommune. Referencer
|