Florent Malouda
Florent Malouda (født 13. juni 1980 i Cayenne, Fransk Guyana) er en fransk fodboldspiller, der spiller for Differdange i Luxembourg. Han har tidligere spillet for blandt andet Olympique Lyon, med hvem han vandt fire franske mesterskaber. Han har desuden spillet for en anden Ligue 1-klub, Guingamp og mange år i England for Chelsea. ChelseaMalouda blev købt til Chelsea i sommeren 2007 for en overgangssum, der ifølge nogen rygter lå helt oppe på omkring 20 millioner euro.[kilde mangler] Siden skiftet har han været med til at sikre klubben ét engelsk mesterskab, tre FA Cup-titler og ikke mindst ét Champions League trofæ. LandsholdMalouda har spillet 80 kampe for Frankrigs landshold, som han fik debut for 17. november 2004 i en kamp mod Polen. Han scorede sit første landskampsmål i en kamp 31. maj 2005 mod Ungarn, og har efterfølgende været inkluderet i den franske trup til både VM i 2006, hvor holdet vandt sølv, samt til EM i 2008 og VM i 2010. Resultater
Eksterne henvisninger
|