Ford Mondeo er en stor mellemklassebil produceret af Ford Motor Company. Denne artikel omhandler den anden modelgeneration, som har den interne typekode BAP/BFP/BNP, og som blev produceret i årene 1996 til 2000.
Historie
Modellen, som gik i produktion i august 1996,[2] og som kom ud til forhandlerne i november måned samme år, var i princippet blot en kraftigt faceliftet udgave af første generation. Alligevel blev Mondeo '97 indført af Ford som anden generation og herefter bygget frem til september 2000.[2]
Kølergrillen var nu ellipseformet, og forlygterne var buede og blev placeret højere. Disse modifikationer medførte også strukturelle ændringer, hvilket nødvenddigjorde nye kollisionstests. Teknikken og motorerne var overtaget næsten uændret fra forgængeren, dog fandtes der ikke længere nogen version med firehjulstræk. Fortil havde Mondeo '97 indvendigt ventilerede skivebremser og bagtil enten tromlebremser eller ind- eller udvendigt ventilerede skivebremser.
Fra maj 1998 fik Mondeo forbedrede materialer i interiøret og yderligere mindre tekniske ændringer, blandt andet i udstødningssystemet. Samtidig blev modelserien udvidet med en coupéudgave solgt under navnet Ford Cougar.
Da Ford Scorpio blev taget ud af produktion i december 1998,[2] overtog Mondeo rollen som den største almindelige personbil i Fords europæiske modelprogram.
Udstyrsvarianterne var i starten de samme som hos forgængeren, men fik senere nye betegnelser:
^ abVærdier i parentes gælder for versioner med automatgear
Sikkerhed
Det svenskeforsikringsselskabFolksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Mondeo i årgangene 1993 til 2000 klassificeret som følger: