Frøet fra det hellige figentræ
Frøet fra det hellige figentræ er en tyskproduceret, iransk politisk dramafilm fra 2024.[8] Den er instrueret af den eksilerede iranske instruktør Mohammad Rasoulof, der tidligere har lavet den stærkt regimekritiske film Der findes ingen ondskab.[9] Filmen har fået meget gode anmeldelser i USA og af Filmmagasinet Ekko i Danmark. Den blev i januar 2025 nomineret til en Oscar for bedste fremmedsprogede film. HandlingAdvokaten Iman (Missagh Zareh) har udsigt til at blive forfremmet til statsefterforsker, hvilket betyder, at hans hustru Najmeh (Soheila Golestani) og parrets døtre nu må være meget påpasselige med at undgå ethvert fejltrin i styrets øjne. Da en pistol forsvinder fra hjemmet, som Iman har taget hjem til brug i selvforsvar, sætter det gang i konflikter i familien.[9] OscarnomineringFilmen blev i januar 2025 nomineret til en Oscar for bedste fremmedsprogede film sammen med fire konkurrenter: den brasilianske film I’m still here, den franske Emilia Pérez, den danske Pigen med nålen og den lettiske animationsfilm Flow.[8] Medvirkende
ModtagelseUSAPå det amerikanske websted Rotten Tomatoes, der opsummerer amerikanske mediers filmanmeldelser, var 95 % af 107 indsamlede anmeldelser positive med en gennemsnitlig vurdering på 8,7 ud af 10 mulige point. Webstedets sammenfattende vurdering lød: "Som en brændende anklage mod et undertrykkende styre, hvad enten det er i et land eller i en husstand, fungerer Frøet fra det hellige figentræ både som overbevisende drama og kraftfuldt politisk udsagn."[10] DanmarkFilmmagasinet Ekko gav filmen fem stjerner ud af seks mulige og kaldte den et fængslende drama båret af stort mod.[9] Referencer
Eksterne henvisninger
|