Galgedil
55°31′27.33″N 10°23′10.63″Ø / 55.5242583°N 10.3862861°Ø

Foto: Linea Melchior. Fra artiklen "Evidence of Authentic DNA from Danish Viking Age Skeletons Untouched by Humans for 1,000 Years".
Galgedil er en dansk arkæologisk lokalitet ved Otterup på Fyn, der viser spor fra yngre stenalder og frem til den sene del af yngre jernalder (årene 700-1100), blandt andet en stor dansk gravplads fra førkristelig vikingetid.
Galgedil ligger vest for Otterup på en bakketop, der er blevet inddraget til byggegrunde.[1] Der er fundet spor fra bebyggelse fra yngre stenalder (4.000-1.700 f.kr.), yngre bronzealder (10.-5. århundrede f.kr.), fra dele af ældre jernalder (5. århundrede f.kr. – 2. århundrede e.kr.) og fra den sene del af yngre jernalder (ca. 7-10. århundrede e.kr.).[2] I gravene fra vikingetiden er der fundet knive, nøgler, perler, fibler, våben, kokæbe og en forfjerding af en pattegris.[1]
Der har været arkæologiske udgravningen i Galgedil i 1988, 1999-2002 og i 2005 og foretaget "renrums-udgravninger" for at sikre ukontamineret DNA.[3]
Mitokondrie-DNA fra tænderne af 10 begravede individer fra vikingetiden har været analyseret således at deres haplogruppe kunne bestemmes. Fem individer tilhørte haplogruppe H, mens den fem andre hver tilhørte haplogrupperne K, U5a1a, I, X2c og T2. Flere af disse haplogrupper er sjældne i nutidige skandinaviske populationer.[3] Senere blev et 11. individ fundet der tilhørte haplogruppe U5a.[4] De genetiske studier af Galgedil-fundene sammenholdt med andre danske fund har vist en forskel i haplogruppernes frekvens i forhold til nutidens genetiske variation. Særligt har haplogruppe I vist sig at være mere udbredt i de tidlige tider: I Galgedil een ud af 11. Dette har fået forskere til at fremkomme med teorien om at den sorte død skulle have haft stor indvirkning på de forskellige haplogruppers forekomst.[5]
Strontiumisotopanalyser har også været foretaget på fundene.[6]
Henvisninger
- ^ a b "Galgedil - en gravplads fra vikingetiden". Odense Bys Museer. Arkiveret fra originalen 7. juni 2011. Hentet 9. april 2012.
- ^ Jacob Kveiborg (2007). "Dyreknogler og skaldyr fra Galgedil (OBM 4520): Arkæozoologisk gennemgang af knoglemateriale fra OBM 4520 Galgedil (FHM 4296/173)" (PDF). Moesgård Museum.[permanent dødt link]
- ^ a b Linea Melchior, Toomas Kivisild, Niels Lynnerup, Jørgen Dissing. "Evidence of Authentic DNA from Danish Viking Age Skeletons Untouched by Humans for 1,000 Years". PLoS ONE. 3 (5): e2214. doi:10.1371/journal.pone.0002214.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ Linea Melchior, Niels Lynnerup, Hans R. Siegismund, Toomas Kivisild, og Jørgen Dissing (2010). "Genetic Diversity among Ancient Nordic Populations". PLoS ONE. 5 (7). doi:10.1371/journal.pone.0011898.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ Sybille Hildebrandt (18. august 2008). "Ny teori: Den Sorte Død udryddede dominerende gentype". Videnskab.dk.
- ^ T. Douglas Price; Kirsten Prangsgaard; Marie Kanstrup; Pia Bennike; Karin Margarita Frei (3. juli 2014). "Galgedil: isotopic studies of a Viking cemetery on the Danish island of Funen, AD 800–1050". Danish Journal of Archaeology (engelsk). 3 (2): 129-144. doi:10.1080/21662282.2015.1056634. ISSN 2166-2282. Wikidata Q58596227.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









